Firmanavn, domæne og varemærke: sådan sikrer du navnet på din servicevirksomhed

Til dig, der skal finde et navn til din servicevirksomhed og vil vide, hvad der beskytter det, og hvad der ikke gør.

Et firmanavn skal tydeligt adskille sig fra andre registrerede navne og må ikke vildlede eller bruge andres varemærker eller kendetegn. Et .dk-domæne giver kun brugsret til adressen, ikke eneret til navnet. Eneret får du med et varemærke, som i 2026 koster 2.400 kr. at søge om hos Patent- og Varemærkestyrelsen inklusive én klasse og gælder i 10 år ad gangen.

Tre forskellige ting: firmanavn, domæne og varemærke

Navnet på en servicevirksomhed havner typisk tre steder: i CVR-registeret, i en webadresse og måske i Patent- og Varemærkestyrelsens varemærkeregister. De tre registreringer giver dig vidt forskellige rettigheder.

Patent- og Varemærkestyrelsen siger det ligeud: Et registreret domænenavn giver dig ikke automatisk eneret til navnet. Og at navnet er ledigt som domæne, betyder ikke, at du frit kan bruge det. Der kan ligge en varemærkebeskyttelse bag.

Hvilke regler gælder for et firmanavn?

For ApS og A/S står reglerne i selskabsloven. For enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og andre personligt ejede former står de i erhvervsvirksomhedsloven. Indholdet er stort set det samme.

Navnet skal tydeligt adskille sig fra andres

Et kapitalselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system (selskabslovens § 2, stk. 2). For de øvrige virksomhedsformer siger erhvervsvirksomhedslovens § 6, stk. 2, at virksomheders navne tydeligt skal adskille sig fra hinanden.

Du må ikke låne andres navne og kendetegn

Begge love forbyder, at navnet indeholder et slægtsnavn, firmanavn, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn eller lignende, der ikke tilkommer virksomheden. Det gælder også noget, der kan forveksles hermed.

Navnet må ikke vildlede

Et navn må ikke være egnet til at vildlede. En personligt ejet virksomhed må heller ikke have et navn, der angiver aktiviteter, den ikke har med at gøre, og et navn, der angiver en bestemt branche, må ikke bruges uforandret, hvis aktiviteten ændrer sig væsentligt. Selskabsloven har en tilsvarende regel om hovedaktiviteten.

Selskabsform og forretningspapirer

Kun aktie- og anpartsselskaber kan og skal bruge betegnelserne «A/S» og «ApS» i navnet. Både selskaber og andre virksomheder skal oplyse navn, hjemsted og CVR-nummer på breve, andre forretningspapirer, elektroniske meddelelser og hjemmesiden.

Binavne

Et binavn er et ekstra navn, du kan drive en del af forretningen under, og samme navneregler gælder for det. For kapitalselskaber koster det 1.000 kr. pr. binavn ud over de første fem (selskabslovens § 3). Erhvervsstyrelsens virksomhedsguide oplyser, at selskaber ikke må bruge binavnet på forretningspapirer og i elektroniske meddelelser. Dér skal hovednavnet stå.

Selve registreringen gennemgår guiden om CVR-nummer og registrering.

Beskytter et firmanavn i CVR mod efterlignere?

Kun lidt. Patent- og Varemærkestyrelsens varemærkehåndbog beskriver, hvornår et virksomhedsnavn kan stoppe en andens varemærkeansøgning. Navnet skal være registreret i CVR, men det skal også dokumenteres, at navnet faktisk har været brugt, og at brugen har mere end lokalt afgrænset karakter.

Samme princip gælder uregistrerede varemærker. Efter varemærkelovens § 3 kan varemærkeret stiftes ved brug, men kun når brugen er mere end lokalt afgrænset. Har du kunder i et enkelt område, kan du derfor have svært ved at påberåbe dig en ret, du ikke har registreret.

Hvad giver et registreret varemærke?

Eneret (varemærkelovens § 4). Du kan forbyde andre at bruge et tegn erhvervsmæssigt, når det er identisk med dit mærke for de samme ydelser, eller når det ligner mærket for lignende ydelser, og der er risiko for forveksling. Forbuddet dækker blandt andet brug af tegnet som handels- eller firmanavn, på forretningspapirer og i reklamer.

Et varemærke kan bestå af ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal, farver og mere, så længe det kan adskille dine ydelser fra andres (§ 2). For de fleste servicevirksomheder er det navnet eller logoet.

Hvad kan ikke registreres?

Efter § 13 kan blandt andet følgende ikke registreres:

• mærker, der mangler fornødent særpræg
• mærker, der udelukkende beskriver ydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi eller geografiske oprindelse
• mærker, der i daglig tale er blevet almindelige betegnelser for ydelsen

Et navn, der kun består af fagbetegnelsen og et stednavn, vil derfor typisk være svært at registrere. Et navn med et selvstændigt, særpræget led står stærkere.

Sådan søger du om et varemærke, og hvad det koster i 2026

Du sender ansøgningen til Patent- og Varemærkestyrelsen. Den skal indeholde, hvem der ejer mærket, en gengivelse af mærket og en liste over de varer og tjenesteydelser, det skal gælde for. Det er de såkaldte klasser. Der er i alt 45 klasser, og beskyttelsen gælder kun for dem, du vælger.

Én ansøgning kan kun indeholde ét mærke. Vil du beskytte både navnet (ordmærke) og logoet (figurmærke), skal du sende to ansøgninger.

Gebyrer pr. 1. januar 2026

Betaler du fornyelsesgebyret efter registreringsperiodens udløb, stiger det med 20 pct.

Fra ansøgning til registrering

1. Styrelsen søger efter ældre ansøgte og registrerede mærker og sender dig en søgningsrapport med en frist til at udtale dig (§ 17).
2. Behandlingen tager ifølge styrelsen typisk 4–6 uger, efter ansøgningsgebyret er betalt.
3. Når ansøgningen er offentliggjort, kan andre gøre indsigelse inden 2 måneder (§ 19).
4. Mærket registreres for 10 år regnet fra ansøgningsdatoen og kan fornys for nye 10-årsperioder (§ 24).

Varemærkeregisteret er offentligt på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. Søg i det, før du vælger navn.

Hvilke regler gælder for et .dk-domæne?

Punktum dk administrerer .dk. Du ejer ikke et .dk-domæne, du får brugsretten til det og indgår en aftale med Punktum dk. Selve registreringen sker gennem en registrator.

Fra Punktum dk’s vilkår (version 15, gældende fra 1. juli 2026) og regler:

• Du kan kun få brugsret til et navn, der ikke allerede er registreret eller suspenderet.
• Registreringen gælder ét år ad gangen og kan tidligst fornys to måneder før udløb.
• Danske juridiske enheder registrerer med CVR-nummer.
• Du kan blive bedt om at gennemføre en ID-kontrol, før domænet bliver aktivt.
• Navnet må højst være 63 tegn og kan bestå af de danske bogstaver inkl. æ, ø og å, desuden ö, ä, ü, é og ß, tallene 0–9 og bindestreg.
• Bindestreg må ikke stå først eller sidst.

Lov om internetdomæner sætter grænsen for, hvordan du må bruge domænet. Du må ikke registrere og anvende domænenavne i strid med god domænenavnsskik, og du må ikke registrere eller opretholde domæner alene for at sælge eller udleje dem videre (§ 25).

Rækkefølgen, når du vælger navn: tjek CVR, tjek varemærkeregisteret, og registrér så domænet. Guiden om hjemmeside til en servicevirksomhed tager den videre med selve siden.

Hvad kan du gøre, hvis nogen bruger dit navn?

Du har tre veje, og de bygger på hver sin lov.

Varemærkeloven

Har du en varemærkeret, kan du forbyde andre at bruge et identisk eller forveksleligt tegn, jf. § 4. Den, der forsætligt eller uagtsomt krænker en varemærkeret, skal efter § 43 betale et rimeligt vederlag for udnyttelsen og erstatning for yderligere skade. Forsætlig eller groft uagtsom krænkelse kan straffes med bøde (§ 42). Søger en anden om et mærke, der ligner dit, kan du gøre indsigelse inden 2 måneder fra offentliggørelsen.

Markedsføringsloven § 22

Den regel gælder, også selv om du ikke har et registreret varemærke. Efter markedsføringslovens § 22 må erhvervsdrivende ikke benytte forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer dem, eller bruge egne kendetegn på en måde, der kan forveksles med andres. Handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom og er erstatningspådragende efter dansk rets almindelige regler (§ 24).

Klagenævnet for Domænenavne

Er problemet et .dk-domæne, kan Klagenævnet for Domænenavne behandle tvister mellem en registrant og andre om registrering og brug af domænenavne. Alle med en retlig interesse i sagen kan klage (lov om internetdomæner § 28).

Du klager via nævnets sagsportal på domaeneklager.dk og betaler gebyr for hvert domæne, klagen gælder. Du kan også gå direkte til domstolene.

Tjekliste før du låser navnet fast

• Søg navnet i CVR: skiller det sig tydeligt ud fra registrerede navne?
• Søg i varemærkeregisteret hos Patent- og Varemærkestyrelsen efter ens og lignende mærker
• Tjek, at navnet ikke vildleder om, hvad du laver, og ikke låser dig fast, hvis du udvider med flere ydelser
• Undgå et navn, der kun beskriver ydelsen og stedet, hvis du vil kunne registrere det som varemærke
• Registrér .dk-domænet gennem en registrator, og hold kontaktoplysningerne opdaterede
• Overvej, hvilke klasser et varemærke skal dække, før du søger
• Sæt fornyelsen af domænet (hvert år) og varemærket (hvert 10. år) i kalenderen

Vælger du selskabsform samtidig med navnet, så læs også enkeltmandsvirksomhed eller ApS.

Se din virksomhed i Servicebrain.

Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.

Anmod om gratis prøveperiode