Hjemmeside til en servicevirksomhed: det kunden leder efter, og det loven kræver

Til dig, der driver en servicevirksomhed og vil have en hjemmeside, der skaffer opgaver og holder sig inden for reglerne.

En kommerciel hjemmeside skal efter e-handelsloven vise virksomhedens navn, fysiske adresse, e-mail og CVR-nummer, så det er let at finde. Cookies til statistik og annoncer må først sættes, når den besøgende aktivt har sagt ja, og det skal være lige så let at trække samtykket tilbage. Samler en kontaktformular personoplysninger ind, skal den besøgende have at vide, hvad de bruges til.

Hvad skal en hjemmeside for en servicevirksomhed indeholde?

De fleste, der lander på siden, vil have svar på fire spørgsmål. Laver I det, jeg har brug for? Kommer I, hvor jeg bor? Hvad koster det cirka? Hvordan får jeg fat i jer? Kan de finde svarene på forsiden, er meget vundet.

Start med en side pr. ydelse: vinduespudsning, tagrens, algebehandling, rensning af tagrender. Skriv kort, hvad der indgår, og hvordan et besøg foregår. Fortæl tydeligt, hvilket område I kører i, og giv en nem måde at bede om et tilbud på.

En tjekliste til indholdet

Et billede af en algefri tagflade siger mere end et afsnit tekst. Vil du vise før- og efter-billeder fra kunders huse, så læs afsnittet om billeder i GDPR for servicevirksomheder først.

Hvilke oplysninger kræver e-handelsloven?

E-handelsloven gælder alle, der har en hjemmeside med kommercielt sigte. Også håndværkeren, der bare vil have folk til at ringe. Efter lovens § 7 skal siden vise:

• virksomhedens navn, som det er registreret, fx i CVR
• den fysiske adresse, hvor virksomheden er etableret
• e-mailadresse og andre kontaktoplysninger, så kunden kan komme i kontakt med jer
• CVR-nummeret, hvis virksomheden er registreret i CVR
• postadressen, hvis den er en anden end den fysiske adresse

Oplysningerne skal være let tilgængelige. Forbrugerombudsmanden forklarer, at de skal være nemme at finde, enten på forsiden eller på en underside, der linkes til, og at de skal holdes opdateret. En sidefod med navn, adresse, mail og CVR på hver side klarer det for de fleste.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med e-handelsloven.

Når kunden kan bestille på siden

Kan kunden bestille og betale direkte på hjemmesiden, gælder reglerne om aftaler med forbrugere oveni. Så skal blandt andet telefonnummeret stå der, den samlede pris skal være inklusive gebyrer, moms og andre udgifter, og kunden skal have at vide, om der er fortrydelsesret, og hvordan den bruges. Bestillingsknappen skal tydeligt sige, at kunden forpligter sig til at betale, fx «Køb nu» eller «Køb med betalingspligt».

Priser på hjemmesiden: med eller uden moms?

Med. Markedsfører du dig over for forbrugere, skal priserne oplyses med moms. Skriver du til private husejere, skal prisen altså være den, kunden faktisk betaler. Læs mere om momsen i moms for servicevirksomheder.

Hvornår skal du have samtykke til cookies?

Reglerne står i bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011, i daglig tale cookiebekendtgørelsen. Erhvervsstyrelsens egen side om cookies henviser i dag til Digitaliseringsstyrelsens cookievejledning, og det er Digitaliseringsstyrelsen, der fører tilsynet.

Hovedreglen er, at cookies og lignende teknologier kræver samtykke. Det gælder fx, når de bruges til besøgsstatistik eller til at vise personaliserede annoncer. Undtaget er cookies, der er teknisk nødvendige for, at siden virker efter hensigten.

Krav til samtykket

Et banner med «OK» som eneste knap lever derfor ikke op til reglerne. Det gør en side, der sætter statistikcookies, før den besøgende har svaret, heller ikke.

Den billigste løsning

Sæt ingen cookies, der kræver samtykke. Bruger siden kun teknisk nødvendige cookies, skal der intet samtykke til. Mange små servicevirksomheder har ikke brug for detaljeret besøgsstatistik, så spørg dig selv, om den er pengene og banneret værd. Kører I annoncer på sociale medier med sporing på siden, slipper I dog ikke uden om samtykket.

Kontaktformularen og GDPR

En kontaktformular samler personoplysninger ind: navn, adresse, telefonnummer og ofte en beskrivelse af huset. Det må I gerne, når formålet er at svare på henvendelsen og give et tilbud. Datatilsynet nævner selv ordrebehandling som eksempel på, at navn, adresse, e-mail og telefonnummer må behandles, fordi det er nødvendigt for at håndtere aftalen.

To ting skal være på plads. Den besøgende skal have besked samtidig med, at I indsamler oplysningerne. Datatilsynet anbefaler en privatlivspolitik på hjemmesiden og et link til den dér, hvor kunden giver sine oplysninger, altså ved formularen. Og I må kun spørge om det nødvendige. Datatilsynets regel er, at man aldrig må behandle flere oplysninger, end det konkrete formål kræver. Til et tilbud på vinduespudsning er der fx ingen grund til at bede om CPR-nummer.

Formularen er ikke et samtykke til nyhedsbreve

Vil I sende nyhedsbreve eller tilbud til dem, der har skrevet, skal I ifølge Datatilsynet have et samtykke, som kan tilbagekaldes. Et forudafkrydset felt i tilbudsformularen er ikke nok. Reglerne for markedsføring på sms og mail står i SMS og mail til kunder.

Formularen erstatter ikke mailadressen

Forbrugerombudsmanden skriver, at det ikke er nok at have en kontaktformular, som kunden kan bruge. E-mailadressen skal stå på siden, også selv om I helst vil have henvendelserne gennem formularen.

Hvad skal der stå i privatlivspolitikken?

Datatilsynet har en liste over, hvad kunderne skal have at vide:

• virksomhedens navn og kontaktoplysninger
• hvilke typer personoplysninger I indsamler
• formålet, og hvilket retsgrundlag I bruger
• hvem I deler oplysningerne med – fx it-leverandører og regnskabsprogram
• hvor længe oplysningerne gemmes
• kundens rettigheder, herunder retten til at klage til Datatilsynet

Skriv, så folk kan forstå det, frem for i juridiske vendinger. Det anbefaler Datatilsynet, som også har et eksempel på en privatlivspolitik, små virksomheder kan tage udgangspunkt i.

Indlejret indhold fra andre tjenester

Et kort, en video eller en «synes godt om»-knap fra en anden tjeneste kan sende oplysninger om den besøgende videre, så snart siden åbnes. Også selv om den besøgende aldrig rører knappen. Datatilsynet gennemgår en dom fra EU-Domstolen, hvor en virksomhed, der havde lagt et plug-in fra en tredjepart på sin hjemmeside, blev fælles dataansvarlig for indsamlingen og videregivelsen til tredjeparten.

Hold derfor siden enkel. Jo færre fremmede tjenester, der indlæses, jo mindre skal der stå i banneret og i privatlivspolitikken.

Når henvendelserne kommer ind

En hjemmeside, der virker, giver henvendelser, og de skal besvares hurtigt. Lander tilbudsformularen i en almindelig indbakke, forsvinder den let mellem fakturaer og nyhedsbreve. I et system som ServiceBrain kan formularen sende henvendelsen direkte ind som et lead, så den ikke drukner. Hvordan I end gør, så svar samme dag, og gem kun det, I skal bruge.

Se din virksomhed i Servicebrain.

Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.

Anmod om gratis prøveperiode