Affald og spildevand fra servicearbejde: hvad må du smide ud, og hvor må vandet løbe hen?

Til dig, der renser tage, terrasser, facader eller vinduer og vil vide, hvad du må gøre med affaldet, de brugte midler og vaskevandet.

En virksomhed skal sortere sit affald og må højst aflevere 200 kg farligt affald om året på kommunens genbrugsplads; resten afleveres til et anlæg, kommunen anviser. Stoffer, der kan forurene vand og jord, må ikke ledes ud i vandløb, søer, havet eller jorden uden tilladelse, og mange alge- og mosmidler må slet ikke i kloakken. Kommunens regulativ fastsætter de lokale regler.

Hvem bestemmer over affald og spildevand?

Reglerne kommer tre steder fra: miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og din kommunes regulativer. Loven og bekendtgørelsen gælder i hele landet, mens kommunen fastsætter de praktiske ordninger: hvilke genbrugspladser du må bruge, hvad det koster, og hvor erhvervsaffald til forbrænding og deponering skal afleveres.

Kører du i flere kommuner, kan ordningerne variere fra den ene til den anden. Regulativerne ligger samlet i en landsdækkende database (NSTAR), og de fleste kommuner har en side om erhvervsaffald.

En ny bekendtgørelse om affald (nr. 810 af 22. september 2026) træder i kraft den 8. november 2026 og ophæver bekendtgørelse nr. 1749 af 30. december 2024. Paragrafferne om virksomheders affald her i guiden er fra den nye.

Skal en lille servicevirksomhed sortere sit affald?

Ja. Efter affaldsbekendtgørelsen skal affaldsproducerende virksomheder sortere deres affald til særskilt indsamling, og husholdningslignende affald skal sorteres efter de samme kriterier som hos husholdningerne. Affald, der er egnet til materialenyttiggørelse, skal genbruges eller genanvendes. Bekendtgørelsen nævner blandt andet:

• glas, metal, plast, papir og pap
• madaffald og haveaffald
• træ og tekstil
• genanvendeligt farligt affald, herunder batterier og elektronik
• genanvendeligt PVC-affald

Hos en tagrenser eller vinduespudser er det mest dunke og emballage fra midlerne, pap og så blade, mos og grene fra tagrender og terrasser.

Hvordan bruger en virksomhed genbrugspladsen?

Virksomheder kan tilmelde sig kommunens genbrugspladsordning og aflevere det samme affald, som husholdningerne må aflevere. Miljøstyrelsen beskriver tre faste rammer:

Har du mere end 200 kg farligt affald om året, går resten til den virksomhed, kommunen anviser, fx et behandlingsanlæg eller en modtagestation.

Hvad er farligt affald, og hvordan håndteres det?

Farligt affald er affald med farlige egenskaber. Miljøstyrelsen nævner blandt andet malingsrester, industriolie og spildolie, bilbatterier og frostsikringsvæske. I servicefag kommer hertil rester af faremærkede rengørings- og algemidler. Etiketten og sikkerhedsdatabladet viser, om et produkt er faremærket.

Affaldsbekendtgørelsen stiller tre krav til virksomheder, der frembringer farligt affald:

• Det må ikke fortyndes eller blandes med andet farligt affald eller med ikke-farligt affald uden tilladelse.
• Det skal være forsvarligt emballeret i forhold til sammensætning, mængde, vægt og volumen.
• Olieaffald skal håndteres forsvarligt efter de særlige regler for olie.

Miljøstyrelsen tilføjer, at farligt affald skal være mærket og opbevaret, så det ikke forurener jord og grundvand. Hold resterne i den originale, lukkede emballage, bland aldrig to midler i én dunk, og giv dem en fast plads i lageret eller bilen, hvor et spild ikke kan løbe ud.

At hælde rester i en dunk “til senere”

Efter tre tage på en uge er det fristende at hælde restvæsken sammen i én dunk. Er væsken farligt affald, er det præcis den blanding, reglerne forbyder. Køb hellere mindre emballager, og bland kun det, du skal bruge på dagen.

Typisk affald i servicefag, og hvor det hører hjemme

Tabellen viser de affaldstyper, de fleste vinduespudser-, tag- og terrassevirksomheder har, og den fraktion, de som udgangspunkt hører til. Kommunens regulativ afgør, hvor og hvordan de afleveres.

Står du med en tom dunk og er i tvivl, så læs etiketten og sikkerhedsdatabladet for det produkt, der var i den, og spørg kommunen eller genbrugspladsen. Spørg, før affaldet er blandet sammen. Bagefter er det for sent.

Hvor må vaskevandet løbe hen?

Det er her, tag-, facade- og terrasserens oftest går galt. Tre bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven styrer det:

• § 27: Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, og de må ikke lægges, så der er fare for, at vandet forurenes.
• § 19: Stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse udledes på jorden eller ledes til undergrunden.
• § 28, stk. 3: Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til at tilslutte spildevand til spildevandsforsyningens anlæg.

Regnvand og spildevand er to forskellige rør

I separatkloakerede områder føres spildevand og regnvand i hver sin ledning: spildevandet til renseanlægget, regnvandet til en recipient, altså et vandløb, en sø eller havet. Vandet fra et tag eller en terrasse havner derfor tit i regnvandsledningen og løber urenset ud i naturen.

Miljøstyrelsen skriver om algemidler, at mange alge- og mosmidler slet ikke må ledes til kloak, og at hverken koncentrerede eller opblandede midler må ledes til regnvandskloakken. Brugte midler bør opsamles og afleveres. Brug kun midler, der er godkendt til formålet, og følg altid etiketten. Se tagrens og algebehandling.

Tjekliste før en opgave med vand og midler

• Hvor løber vandet hen fra arbejdsstedet: regnvandsbrønd, fælleskloak, græs eller fliser?
• Står der på etiketten, at midlet ikke må komme i kloak eller vandmiljø?
• Kan nedløbet lukkes eller afdækkes, mens midlet virker?
• Har du udstyr til at opsamle vand og rester?
• Ved du, hvor resterne skal afleveres bagefter?

Vask af udstyr og biler hjemme

Spuler du maskiner, slanger og dunke af i indkørslen derhjemme, er vandet spildevand fra en virksomhed. Kommunen giver tilladelse til at tilslutte det til kloakken og fastsætter vilkårene i den konkrete sag. Miljøstyrelsens vejledning nr. 77 fra 2025 er kommunernes støtte, når de gør det.

Kontakt kommunens miljøafdeling, før du indretter en vaskeplads, og spørg samtidig, om dine midler kræver særlige vilkår.

Dokumentér, hvad du har gjort

Klager naboen over brunt vand i bækken, eller ringer kommunen, står du stærkt, hvis du kan vise, hvilket middel du brugte, hvor meget, og hvad du gjorde med vandet. Skriv produkt og mængde på opgaven, og tag et billede af afdækningen.

Gem også kvitteringerne fra genbrugspladsen eller modtageanlægget. Så kan du se, hvor meget farligt affald du har afleveret i år. Nærmer du dig 200 kg, så lav en aftale med det anlæg, kommunen anviser. Se dokumentation af udført arbejde.

Se din virksomhed i Servicebrain.

Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.

Anmod om gratis prøveperiode