Kemikalier og rengøringsmidler: hvad kræver reglerne, når dine folk bruger dem?

Til dig, der har ansatte, der bruger rengøringsmidler, algemidler eller imprægnering, og vil vide, hvilke papirer og hvilken oplæring reglerne kræver.

Bruger dine ansatte farlige kemiske produkter, skal du have en fortegnelse over produkterne med henvisning til sikkerhedsdatabladene, en skriftlig kemisk risikovurdering som del af APV'en og give oplæring og instruktion, før arbejdet begynder. De ansatte skal have adgang til sikkerhedsdatabladene, som skal gemmes i 10 år, og beholdere skal være mærket, så indholdet kan identificeres.

Hvilke regler gælder for kemikalier i en servicevirksomhed?

Vinduesmiddel, afkalkning, algemiddel, affedtning, imprægnering og terrasseolie er alle kemiske produkter, og mange af dem er faremærkede. Når dine ansatte bruger dem, gælder Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Den gældende udgave er nr. 581 af 25. juni 2026, som trådte i kraft den 27. juni 2026.

Arbejdstilsynet skriver, at virksomheder skal lave en kemisk risikovurdering, hvis de arbejder med farlige kemiske produkter, fx rengøringsmidler og maling. Det gælder langt de fleste vinduespudser-, tag- og terrassevirksomheder.

Hvad er et sikkerhedsdatablad?

Leverandørens beskrivelse af et farligt kemisk produkt: hvilke farer det har, hvordan det bruges sikkert, og hvilke værnemidler der skal til. Alt det andet bygger på det.

Mangler du et sikkerhedsdatablad, så bed leverandøren om det, før produktet kommer i bilen.

Produktliste og kemisk risikovurdering

Du skal have en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges i virksomheden, med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade, og de ansatte skal have adgang til den. Ifølge Arbejdstilsynet skal produktlisten og sikkerhedsdatabladene findes på skrift.

Den kemiske risikovurdering er en del af arbejdspladsvurderingen (APV). Efter bekendtgørelsen skal den blandt andet indeholde:

• produkternes farlige egenskaber
• hvor meget, hvordan og hvor længe de ansatte udsættes for dem
• omstændighederne ved arbejdet, herunder mængden
• virkningen af de forebyggende foranstaltninger
• grænseværdier og leverandørens oplysninger om sikkerhed og sundhed

Vurderingen skal være skriftlig og skrevet, så den kan bruges ved oplæring. Arbejder I med flere farlige produkter, skal risikoen vurderes samlet. Se APV: arbejdspladsvurdering.

Et eksempel på en produktliste

Produkterne er eksempler. Indholdet afhænger af dine egne produkter og deres sikkerhedsdatablade.

Hvad blev der af arbejdspladsbrugsanvisningen?

Mange kender arbejdspladsbrugsanvisningen (APB). Ordet bruges ikke i den gældende bekendtgørelse fra 2026. I stedet kræves:

1. En fortegnelse over farlige produkter med henvisning til sikkerhedsdatabladene.
2. En skriftlig kemisk risikovurdering som del af APV’en.
3. Oplæring og instruktion, der bygger på risikovurderingen.

Ved arbejde med særligt farlige stoffer, ved særligt komplicerede arbejdsprocesser, og når risikovurderingen tilsiger det, skal den mundtlige instruktion understøttes af skriftligt materiale. En kort skriftlig vejledning pr. produkt, der ligger i bilen, klarer det fint.

Oplæring og instruktion: hvad skal medarbejderne vide?

Oplæringen skal gives, før arbejdet med farlige produkter begynder, og gentages jævnligt. Kommer der væsentlige ændringer, fx et nyt produkt eller en ny slags opgave, skal den gives igen. Efter bekendtgørelsen skal den omfatte:

• Hvilke farlige produkter der bruges, deres navn, faremærkning og risici
• Hvordan de håndteres, bruges og opbevares forsvarligt, og eventuelle begrænsninger i brugen
• Hvordan sikkerhedsforanstaltninger og værnemidler bruges, og hvor de ligger
• Hvad man gør ved uheld, fx spild eller stænk i øjnene
• Hvordan produkter, emballage og brugte værnemidler bortskaffes

Skriv ned, hvem der er oplært i hvad, og hvornår.

Nye medarbejdere, sæsonfolk og vikarer

Kravet om oplæring før arbejdet gælder også gymnasieeleven, der kun er med i sommerferien. Gør det til en del af første arbejdsdag: Gå produktlisten igennem, vis, hvor sikkerhedsdatablade og værnemidler ligger, og bland algemidlet sammen første gang. Unge under 18 år har særlige regler, se ungarbejdere: regler.

Når I skifter produkt

Et nyt produkt betyder et nyt sikkerhedsdatablad, en opdateret produktliste og ny instruktion, fordi oplæringen skal gentages ved væsentlige ændringer. Skift aldrig produkt i bilen, før papirerne er på plads.

Mærkning: hvad betyder faresymbolerne?

Et farligt kemikalie skal være mærket med navn, leverandørens navn, adresse og telefonnummer samt piktogrammer, signalord, faresætninger og sikkerhedssætninger. Signalordet er enten «Fare» eller «Advarsel», og «Fare» bruges ved de farligste produkter. Faresætningerne kaldes også H-sætninger, sikkerhedssætningerne P-sætninger.

Når et middel hældes over i en anden beholder

I servicefagene bliver der blandet og hældt om hele tiden: koncentrat i en spand, algemiddel i en rygsprøjte. Bekendtgørelsen kræver, at beholdere er mærket, og at arbejdsgiveren sørger for, at indholdet af beholdere og eventuelle risici kan identificeres. En sprøjte uden etiket er altså ikke i orden. Brug faste beholdere til hvert produkt, og sæt en tydelig etiket på.

Opbevaring i bil og lager

Varebilen er både lager og arbejdssted. Opbevar produkterne i den originale emballage med låg på, og stil dem, så de ikke kan vælte eller lække under kørslen, fx i en kasse med kant. Hold koncentraterne væk fra madpakker, drikkevarer og tøj. Har du vand til øjenskyl med, når der arbejdes med ætsende eller irriterende midler? Og følg leverandørens anvisninger om temperatur, så dunkene ikke fryser i bilen en nat i januar.

Rester og tom emballage fra farlige produkter kan være farligt affald. Det må ikke fortyndes eller blandes med andet affald og skal være forsvarligt emballeret. Se affald og spildevand fra servicearbejde.

Først et mindre farligt middel, så værnemidler

Arbejdstilsynets STOP-princip bestemmer rækkefølgen:

1. Substitution: Skift til et ufarligt eller mindre farligt produkt eller en anden metode, fx rentvandsanlæg i stedet for kemi.
2. Tekniske foranstaltninger: fx udstyr, der doserer automatisk, så ingen hælder koncentrat i hånden.
3. Organisatoriske foranstaltninger: fx at begrænse tiden og afgrænse arbejdsområdet.
4. Personlige værnemidler: handsker, øjenværn og åndedrætsværn, når udsættelsen ikke kan fjernes på anden måde.

Filtrerende åndedrætsværn bør ifølge Arbejdstilsynet kun bruges tre timer om dagen. Ved længere opgaver skal der bruges turboudstyr eller luftforsynet åndedrætsværn.

Algemidler skal være godkendt

Midler mod alger må kun sælges og bruges, hvis de er godkendt, og kun til det, de er godkendt til. Etiketten viser et registreringsnummer, og du skal altid følge instruktionen på den. Se tagrens og algebehandling.

Se din virksomhed i Servicebrain.

Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.

Anmod om gratis prøveperiode