Kemikalier og rengøringsmidler: hvad kræver reglerne, når dine folk bruger dem?
Ansvarlig redaktør: Magnus Christensen, ejer af Shining Stones og stifter af ServiceBrain · Opdateret 6. oktober 2026
Til dig, der har ansatte, der bruger rengøringsmidler, algemidler eller imprægnering, og vil vide, hvilke papirer og hvilken oplæring reglerne kræver.
Bruger dine ansatte farlige kemiske produkter, skal du have en fortegnelse, dvs. en liste over produkterne, der henviser til sikkerhedsdatabladene. Du skal også have en skriftlig kemisk risikovurdering som del af APV'en. Og du skal give oplæring og instruktion, før arbejdet begynder. De ansatte skal kunne se sikkerhedsdatabladene, som skal gemmes i 10 år. Beholdere skal være mærket, så man kan se, hvad der er i dem.
Hvilke regler gælder for kemikalier i en servicevirksomhed?
Vinduesmiddel, afkalkning, algemiddel, affedtning, imprægnering og terrasseolie er alle kemiske produkter. Mange af dem er faremærkede. Når dine ansatte bruger dem, gælder Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Den gældende udgave er nr. 581 af 25. juni 2026, som trådte i kraft den 27. juni 2026.
Arbejdstilsynet skriver, at virksomheder skal lave en kemisk risikovurdering, hvis de arbejder med farlige kemiske produkter. Det kan fx være rengøringsmidler og maling. Det gælder langt de fleste firmaer, der pudser vinduer eller renser tage og terrasser.
Hvad er et sikkerhedsdatablad?
Det er leverandørens beskrivelse af et farligt kemisk produkt. Den siger, hvilke farer der er ved det, hvordan det bruges sikkert, og hvilke værnemidler der skal til. Alt det andet bygger på det.
| Hvad | Regel |
|---|---|
| Levering | Leverandøren skal give dig det sammen med første levering. Opdaterede udgaver skal sendes til kunder, der har fået produktet inden for de seneste 12 måneder. |
| Sprog | Det skal være på dansk, når det kommer fra en dansk distributør. |
| Punkt 8.2 | Beskriver de personlige værnemidler: type øjenværn og beskyttelse af hud og hænder. Også handsketype, materiale, tykkelse og gennembrudstid, dvs. hvor længe handsken holder kemien ude. |
| Adgang | De ansatte skal have adgang til sikkerhedsdatabladene. |
| Opbevaring | Gem dem i 10 år, også for midler, I ikke bruger mere. |
Mangler du et sikkerhedsdatablad, så bed leverandøren om det, før produktet kommer i bilen.
Produktliste og kemisk risikovurdering
Du skal have en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges i virksomheden. Den skal henvise til de rigtige sikkerhedsdatablade, og de ansatte skal have adgang til den. Ifølge Arbejdstilsynet skal produktlisten og sikkerhedsdatabladene findes på skrift.
Den kemiske risikovurdering er en del af arbejdspladsvurderingen (APV). Efter bekendtgørelsen skal den bl.a. indeholde:
- produkternes farlige egenskaber.
- hvor meget, hvordan og hvor længe de ansatte udsættes for dem.
- forholdene ved arbejdet, herunder mængden.
- hvor godt de forebyggende tiltag virker.
- grænseværdier og leverandørens oplysninger om sikkerhed og sundhed.
Vurderingen skal være skriftlig. Den skal være skrevet, så den kan bruges, når I oplærer folk. Arbejder I med flere farlige produkter, skal risikoen vurderes samlet. Se APV: arbejdspladsvurdering.
Et eksempel på en produktliste
| Produkt | Bruges til | Faremærket | Datablad | Værnemidler (fra punkt 8.2) |
|---|---|---|---|---|
| Vinduesmiddel A | Vinduespudsning | Nej | Ja, 2026 | Ingen særlige. |
| Algemiddel B | Tag og fliser | Ja | Ja, 2025 | Handsker, øjenværn. |
| Afkalkning C | Glas med kalk | Ja | Ja, 2026 | Handsker, øjenværn. |
Midlerne er kun eksempler. Din liste afhænger af dine egne midler og deres datablade.
Hvad blev der af arbejdspladsbrugsanvisningen?
Mange kender arbejdspladsbrugsanvisningen (APB). Ordet bruges ikke i den gældende bekendtgørelse fra 2026. I stedet kræves:
- En liste over farlige produkter, der henviser til sikkerhedsdatabladene.
- En skriftlig kemisk risikovurdering som del af APV’en.
- Oplæring og instruktion, der bygger på risikovurderingen.
I nogle tilfælde skal den mundtlige instruktion støttes af skriftligt materiale. Det gælder ved arbejde med særligt farlige stoffer og ved særligt komplicerede arbejdsgange. Det gælder også, når risikovurderingen tilsiger det. En kort skriftlig vejledning pr. produkt, der ligger i bilen, klarer det fint.
Oplæring og instruktion: hvad skal medarbejderne vide?
Oplæringen skal gives, før arbejdet med farlige midler begynder. Den skal gentages jævnligt. Kommer der væsentlige ændringer, fx et nyt produkt eller en ny slags opgave, skal den gives igen. Efter bekendtgørelsen skal den omfatte:
- Hvilke farlige produkter der bruges, deres navn, faremærkning og risici.
- Hvordan de håndteres, bruges og opbevares forsvarligt, og om der er grænser for brugen.
- Hvordan sikkerhedstiltag og værnemidler bruges, og hvor de ligger.
- Hvad man gør ved uheld, fx spild eller stænk i øjnene.
- Hvordan produkter, emballage og brugte værnemidler bortskaffes.
Skriv ned, hvem der er oplært i hvad, og hvornår.
Nye medarbejdere, sæsonfolk og vikarer
Kravet om oplæring før arbejdet gælder også eleven, der kun er med i sommerferien. Gør det til en del af den første dag. Gå produktlisten igennem, og vis, hvor sikkerhedsdatablade og værnemidler ligger. Bland algemidlet sammen første gang. Unge under 18 år har særlige regler, se ungarbejdere: regler.
Når I skifter produkt
Et nyt middel betyder et nyt datablad, en ny produktliste og ny instruktion. Det er fordi oplæringen skal gentages ved væsentlige ændringer. Skift aldrig middel i bilen, før papirerne er på plads.
Mærkning: hvad betyder faresymbolerne?
Et farligt kemikalie skal være mærket med navn og med leverandørens navn, adresse og telefonnummer. Der skal også være piktogrammer, signalord, faresætninger og sikkerhedssætninger. Signalordet er enten «Fare» eller «Advarsel». «Fare» bruges ved de farligste produkter. Faresætningerne kaldes også H-sætninger. Sikkerhedssætningerne kaldes P-sætninger.
Når et middel hældes over i en anden beholder
I servicefagene bliver der blandet og hældt om hele tiden: koncentrat i en spand, algemiddel i en rygsprøjte. Reglerne kræver, at beholdere er mærket. Arbejdsgiveren skal sørge for, at man kan se, hvad der er i beholderne, og hvilke eventuelle risici der er. En sprøjte uden etiket er altså ikke i orden. Brug faste beholdere til hvert produkt, og sæt en tydelig etiket på.
Opbevaring i bil og lager
Bilen er både lager og arbejdssted. Opbevar midlerne i den emballage, de kom i, med låg på. Stil dem, så de ikke kan vælte eller lække under kørslen, fx i en kasse med kant. Hold koncentrat væk fra mad, drikke og tøj. Har du vand til øjenskyl med, når der arbejdes med ætsende eller irriterende midler? Og følg leverandørens anvisninger om temperatur, så dunkene ikke fryser i bilen en nat i januar.
Rester og tom emballage fra farlige produkter kan være farligt affald. Det må ikke fortyndes eller blandes med andet affald. Og det skal være pakket forsvarligt. Se affald og spildevand fra servicearbejde.
Først et mindre farligt middel, så værnemidler
Arbejdstilsynets STOP-princip bestemmer rækkefølgen:
- Substitution: Skift til et ufarligt eller mindre farligt produkt eller en anden metode. Det kan fx være rentvandsanlæg i stedet for kemi.
- Tekniske tiltag: fx udstyr, der doserer selv, så ingen hælder koncentrat i hånden.
- Organisatoriske tiltag: fx at begrænse tiden og afgrænse det område, der arbejdes i.
- Personlige værnemidler: handsker, øjenværn og åndedrætsværn, når man ikke kan undgå kemien på anden måde.
Filtrerende åndedrætsværn bør ifølge Arbejdstilsynet kun bruges tre timer om dagen. Ved længere opgaver skal der bruges turboudstyr eller luftforsynet åndedrætsværn.
Algemidler skal være godkendt
Midler mod alger må kun sælges og bruges, hvis de er godkendt. Og kun til det, de er godkendt til. Etiketten viser et registreringsnummer. Du skal altid følge det, der står på den. Se tagrens og algebehandling.
Spørgsmål og svar
Skal vi stadig have arbejdspladsbrugsanvisninger?
Ordet arbejdspladsbrugsanvisning bruges ikke i den gældende bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (nr. 581 af 2026). I stedet kræves en liste over farlige produkter, der henviser til sikkerhedsdatabladene. Der kræves også en skriftlig kemisk risikovurdering og oplæring og instruktion. Ved særligt farlige stoffer skal instruktionen støttes af skriftligt materiale.
Hvor længe skal vi gemme sikkerhedsdatablade?
Arbejdstilsynet skriver, at sikkerhedsdatablade skal gemmes i 10 år. Det gælder for de kemiske produkter, virksomheden bruger eller har brugt.
Skal sikkerhedsdatabladet være på dansk?
Arbejdstilsynet skriver, at en dansk distributør skal sikre, at sikkerhedsdatabladet er på dansk. Får du et blad på et andet sprog fra en dansk leverandør, så bed om den danske udgave.
Gælder reglerne også, hvis jeg er alene i firmaet?
Kravene i bekendtgørelsen er rettet mod arbejdsgiveren og de ansatte. Arbejder du alene uden ansatte, er produktliste og risikovurdering stadig en nem måde at holde styr på det. Du ser, hvad du bruger, og hvordan du beskytter dig selv.
Kilder
- Retsinformation: Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) (BEK nr. 581 af 25. juni 2026)
- Arbejdstilsynet: Sikkerhedsdatablade
- Arbejdstilsynet: Kemisk risikovurdering
- Arbejdstilsynet: STOP-princippet
- Arbejdstilsynet: Kemi og værnemidler
- Miljøstyrelsen: Mærkning af farlige kemikalier
- Miljøstyrelsen: Rens taget med godkendte midler til algebekæmpelse
- Retsinformation: Bekendtgørelse om affald (BEK nr. 810 af 22. september 2026)
Opdateret 6. oktober 2026. Guiden er generel information og ikke rådgivning — regler kan ændre sig. Er du i tvivl, så spørg din revisor, din brancheorganisation eller myndigheden direkte. Ser du en fejl, så skriv til hej@servicebrain.dk. Sådan laver vi guiderne.
Se din virksomhed i Servicebrain.
Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.
Anmod om adgang