CO2-regnskab for en lille servicevirksomhed: hvad kunderne spørger om, og hvad du kan levere

Til dig, der har fået et spørgeskema om CO2 fra en erhvervskunde eller et udbud og vil vide, hvad du skal svare, og hvordan du kommer i gang uden konsulent.

Små virksomheder har ikke pligt til at lave CO2-regnskab, men store kunder, banker og offentlige indkøbere spørger i stigende grad efter tallene. Store virksomheder under CSRD skal tage udgangspunkt i den frivillige standard VS, tidligere VSME, når de beder om ESG-data fra mindre leverandører. For en servicevirksomhed er brændstoffet til bilerne og el og varme det sted at starte, og Klimakompassets miniberegner kan regne scope 1 og 2 uden login.

Skal en lille servicevirksomhed lave et CO2-regnskab?

Nej, ikke efter loven. Erhvervsstyrelsen skriver, at det ikke er et lovkrav, at virksomheder uden for lovpligtig bæredygtighedsrapportering, herunder SMV’er, laver en ESG-opgørelse. Og kredsen af virksomheder med pligt bliver mindre. Erhvervsstyrelsen sendte 2. juli 2026 et lovforslag i høring, hvor reglerne fremover kun skal gælde virksomheder, der i to år i træk har mere end 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 3.530 mio. kr. Lovforslaget er ikke vedtaget endnu, og Erhvervsstyrelsen regner med, at grænserne skal gælde fra regnskabsåret 2027.

Alligevel får flere små firmaer spørgsmålet. Det kommer fra kunderne, ikke fra myndighederne, og det er derfor, det kan betale sig at have et svar klar.

Hvorfor spørger kunderne efter CO2-tal?

Fordi de store kunders eget klimaregnskab også tæller udledningerne i deres værdikæde. Når en ejendomsadministrator eller en kontorkæde køber vinduespudsning hos dig, er din kørsel en del af deres scope 3. Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen skriver, at en erhvervskunde fx kan efterspørge data om din virksomheds CO2-udledning og transport.

Spørgsmålet kommer typisk fra tre steder:

• Store virksomheder, der rapporterer efter CSRD. De skal tage udgangspunkt i den frivillige standard, når de beder mindre leverandører om ESG-data. Det skal beskytte små virksomheder mod at blive spurgt om uforholdsmæssigt mange datapunkter.
• Banker og andre samarbejdspartnere. Erhvervsstyrelsen skriver, at mange virksomheder, også SMV’er, oplever, at kunder og banker efterspørger klimadata.
• Offentlige indkøbere. EU har et mål om, at halvdelen af de offentlige indkøb skal være grønne, og Miljøstyrelsen nævner, at Danmark er blandt de lande, der køber grønnest ind.

Byder du på offentlige opgaver, så læs også guiden om offentligt udbud for servicevirksomheder. For faste erhvervsaftaler, se faste kunder fra erhverv.

Hvad er VSME, og hvad hedder den nu?

VSME var EU’s frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder. Europa-Kommissionen vedtog 3. juli 2026 en revideret udgave, som nu hedder VS (Voluntary Standard). Den er stadig frivillig.

Standarden har to moduler:

Erhvervsstyrelsen har en ESG-skabelon i Excel med alle punkterne fra begge moduler. Er du ny i det, så start med basismodulet og B3. Det er her, CO2-tallene står.

Hvad er scope 1, 2 og 3 for en servicevirksomhed?

Klimaregnskaber opgøres efter Drivhusgasprotokollen, som deler udledningerne i tre scopes. Oversat til en udkørende servicevirksomhed:

Scope 3 har 15 kategorier og er ofte den største del. Men ikke alle kategorier er relevante, og du bør være åben om dine til- og fravalg.

Har du ingen gas- eller oliefyr, er brændstoffet til bilerne hele dit scope 1. For en vinduespudser med tre varebiler og et lille lager er det derfor kørslen, kunden reelt spørger til.

Hvad kan en lille virksomhed realistisk levere?

Scope 1 og 2 for det seneste hele år. Tallene findes allerede i bogføringen:

Brug liter frem for kroner, hvor du kan. Et tal regnet ud fra kroner rammer skævt, når brændstofprisen svinger. Har du elbiler, der lades på firmaets adresse, kommer strømmen med på elregningen og dermed i scope 2. Se også guiden om elbil til servicevirksomhed og om kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag, hvis du mangler en kørebog.

Scope 3 kan vente, til en kunde konkret beder om det. Så ved du også, hvilke kategorier kunden har brug for.

Sådan laver du et klimaregnskab i Klimakompasset

Klimakompasset er Erhvervsstyrelsens værktøj til klimaregnskaber og bygger på Drivhusgasprotokollen.

1. Saml årets liter brændstof, kWh el og varmeforbrug fra bogføringen.
2. Vil du bare have et hurtigt tal, så brug miniberegneren på forsiden uden login. Den regner scope 1 og 2 og energiforbruget fordelt på vedvarende og ikke-vedvarende kilder.
3. Vil du gemme regnskabet og bruge vejledningen og emissionsfaktordatabasen, så log på med MitID Erhverv og opret en profil. Så kan flere i firmaet arbejde i samme beregning.
4. Indtast tallene. Vandforbrug hører under indkøb.
5. Download resultatet som PDF eller Excel og send det til kunden.
6. Skriv i følgebrevet, at tallene er beregnet i Klimakompasset, og om de er kontrolleret af en tredjepart.

Gentag det hvert år med de samme kilder, så kunden kan se udviklingen. Emissionsfaktorerne i Klimakompasset opdateres omkring årsskiftet for det foregående år, og har du ikke været aktiv i Klimakompasset i 5 år, slettes dine beregninger automatisk.

Den nemmeste måde at få tallet ned er at køre færre kilometer. I et system som ServiceBrain kan ruterne planlægges, så kunderne i samme område ligger på samme dag.

Hvad må du sige om dit klima i markedsføringen?

Pas på med ordene. Fra 27. september 2026 står der i markedsføringslovens bilag 1, at følgende altid er vildledende over for forbrugerne:

• at hævde en neutral, reduceret eller positiv klimapåvirkning på baggrund af kompensation for drivhusgasudledninger (nr. 4 c)
• at bruge generiske udsagn som “grøn” uden påviste, anerkendte fremragende miljøpræstationer (nr. 4 a)
• at fremhæve en miljøfordel for hele virksomheden, når den kun gælder en del (nr. 4 b)

Ændringerne kommer fra lov nr. 558 af 27. maj 2025. Et konkret tal er sikrere end et slogan: “Vores biler brugte X liter diesel i 2025, og vi har sat os et mål for 2027” kan dokumenteres. “CO2-neutral vinduespudsning” kan ikke, hvis det bygger på klimakreditter.

Hvad er Klimakontoplanen?

Erhvervsstyrelsen er ved at udvikle en Klimakontoplan, der skal gøre det muligt at udlede klimadata direkte fra bogføringen. Hver postering får en standardkode for, hvad der er købt, og koden kobles til en emissionsfaktor. Målet er at gøre klimarapportering lige så integreret som den finansielle. Planen testes og udvikles stadig sammen med virksomheder, revisorer og systemleverandører. Det er endnu en grund til at bogføre brændstof og el på egne konti allerede nu.

Tjekliste: når kunden sender et CO2-spørgeskema

• Find ud af, om spørgsmålene følger VS. Gør de, så brug Erhvervsstyrelsens ESG-skabelon.
• Saml liter brændstof, kWh el og varme for sidste hele år.
• Regn scope 1 og 2 i Klimakompasset.
• Skriv, hvilket år tallene gælder, og hvilket værktøj du har brugt.
• Svar ærligt, hvis du ikke har scope 3, og sig hvornår du kan.
• Undgå ord som “CO2-neutral” og “grøn” i tilbuddet.
• Gem regnskabet, så næste års tal kan sammenlignes.

Se din virksomhed i Servicebrain.

Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.

Anmod om gratis prøveperiode