Snerydning som ydelse: grundejerens pligt, aftalen med kunden og servicefradraget

Til dig, der rydder sne og gruser for private eller erhvervskunder og vil vide, hvad loven pålægger kunden, og hvad aftalen og fakturaen skal tage højde for.

Loven pålægger grundejeren at rydde sne og gruse: trapper altid, og fortov eller privat fællesvej, når kommunen har bestemt det. Du rydder efter aftale, så aftalen skal sige præcist hvad, hvornår og hvordan. Private kan i 2026 få servicefradrag for snerydning inkl. saltning, men ifølge Skattestyrelsen ikke for abonnementsydelser til fx snerydning.

Hvem har pligt til at rydde sne?

Grundejeren, ikke snerydderen. Hvad grundejeren skal, afhænger af, om ejendommen ligger ved en offentlig vej eller en privat fællesvej, og af hvad kommunen har bestemt.

Ved offentlige veje (vejloven, kapitel 8):

• Vejmyndigheden har selv pligt til at sørge for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af de offentlige veje og stier og bestemmer omfang og rækkefølge (§ 62).
• I byer og bymæssige områder skal grundejerne altid snerydde, glatførebekæmpe og renholde trapperne til deres ejendom (§ 63).
• Vejmyndigheden kan efter forhandling med politiet bestemme, at grundejerne skal gøre det samme på fortov og sti ud for ejendommen (§ 64). Beslutningen skal offentliggøres.
• Pligten kan højst omfatte et fortovs- eller stiareal i en bredde af 10 meter, og kun det areal, der ligger nærmest ejendommen (§ 64, stk. 2).

Ved private fællesveje (privatvejsloven):

• I byer og bymæssige områder kan kommunen bestemme, at ejerne af ejendomme med vejret til vejen skal rydde sne, gruse og renholde den del af vejen, der ligger nærmest ejendommen (§ 79).
• Trapperne til ejendommen skal grundejeren rydde og gruse, uanset hvad kommunen har bestemt om fortov og kørebane (§ 80, stk. 2, og § 81, stk. 2).
• På landet kan kommunen bestemme, at en privat fællesvej skal ryddes for sne, gruses og renholdes (§ 23).

Hvad der gælder på en bestemt adresse, står i kommunens regulativ for vintervedligeholdelse. Begge love lader kommunen fastsætte nærmere regler, fx om tidspunkter, hvor snebunkerne må ligge, og hvilke midler der må bruges (vejloven § 65, privatvejsloven § 80, stk. 3, og § 81, stk. 3). Slå regulativet op i de kommuner, du kører i.

Hvad skal grundejeren konkret gøre?

På de vigtigste punkter siger de to love det samme:

“Snarest muligt” er ikke et klokkeslæt. Har kommunen sat tidspunkter i sit regulativ, er det dem, der gælder.

Hvad sker der, hvis det ikke bliver gjort?

Kommunen fører tilsyn med, at grundejerne overholder pligten, og kan om nødvendigt få arbejdet udført for grundejerens regning (vejloven § 69, privatvejsloven § 85). Ved private fællesveje kan kommunen også bestemme, at den selv udfører grundejernes pligter for deres regning (§ 83), eller aftale det med grundejerne på en vejstrækning (§ 83 a).

Hvad bør aftalen med kunden indeholde?

Pligten er kundens, så det er aftalen, der beskriver, hvor meget af den du tager på dig. Uenighederne handler næsten altid om de samme ting: hvornår du kommer, hvad der er med, og hvad der sker, når det sner hele natten.

Tjekliste til aftalen:

• Arealer: fortov, indkørsel, trapper, gangsti, p-plads. Gerne med et billede eller en skitse
• Hvad der udløser et udkald: fx et bestemt antal centimeter sne, eller glatføre uden sne
• Responstid: hvornår på døgnet du senest er der, og at kommunens regulativ kan have egne tidspunkter
• Saltning og grus: hvilket middel, og om det er med i prisen
• Vedvarende snefald: om du kører efter tur, og hvor mange gange pr. døgn
• Snebunker: hvor sneen må lægges, også af hensyn til brandhaner
• Ufremkommelige veje: hvad der gælder, når de offentlige veje ikke er ryddet
• Pris og afregning: pr. udkald, pr. time eller fast pris, og hvordan det faktureres
• Periode og opsigelse: hvilken vinter aftalen gælder, og om den fornyes

Aftalens form har betydning for både servicefradrag og moms, se nedenfor. Mere om vilkår generelt i tilbud og handelsbetingelser.

Servicefradrag for snerydning i 2026

Skattestyrelsen skriver, at servicefradraget i 2026 er op til 18.300 kr. pr. person (17.500 kr. i 2025), og at det kun gælder arbejdsløn, ikke materialer. Snerydning inkl. saltning står på listen over ydelser, der giver fradrag (i den engelske udgave “Snow removal, including salting”).

På samme side står undtagelsen: Der er ikke fradrag for abonnementsydelser, fx snerydning og havearbejde. I den engelske udgave:

subscription services, including snow removal and gardening

Siden beskriver ikke, hvor grænsen mellem en abonnementsydelse og en almindelig bestilling går. Er du i tvivl om din aftaleform, er det Skattestyrelsen, der kan svare.

De øvrige betingelser for kundens fradrag:

• Arbejdet skal være udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark.
• Kunden skal have dokumentation for arbejdet, fx en faktura med oplysninger om det udførte arbejde, lønudgiftens størrelse, virksomhedens cvr-nummer, datoen for arbejdets udførelse og adressen (bekendtgørelse om boligjobordningen § 3).
• Betalingen skal ske via pengeinstitut, netbank eller med betalingskort. Kontant betaling og betaling med check giver ikke ret til fradrag (§ 4).
• Kunden indberetter selv fradraget til Skattestyrelsen.

Læs mere i servicefradrag.

Moms på en fast vinterpris

Nogle snerydningsfirmaer sælger en fast årlig pris og rydder så, når og hvis det sner. Skatterådet har vurderet, om sådan et abonnement kan være momsfritaget som en forsikringslignende ordning. Svaret var nej (SKM2017.536.SR). Snerydning og saltning er ikke forsikringsvirksomhed, så der skal moms på, også når prisen er fast, og vinteren bliver mild.

Arbejdstid og vagt om natten

Sne ryddes tit tidligt om morgenen eller om natten, og så rammer man reglerne om hvileperiode. Bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn siger:

• De ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer (§ 3).
• Inden for hver periode på 7 døgn skal de have et ugentligt fridøgn i tilslutning til en daglig hvileperiode (§ 4).
• Reglerne kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer den regelmæssige drift. Fravigelsen skal dokumenteres skriftligt (§ 5).

Rådighedsvagt

Vagt uden for arbejdsstedet, fx hjemme med telefonen tændt, regnes som hvileperiode, medmindre vagten er af en sådan karakter, at formålet med hvilen forspildes (§ 16). Bliver medarbejderen kaldt ud, er hvileperioden afbrudt fra udkaldet og begynder først igen, når arbejdet er slut (§ 16, stk. 2). Vagt på arbejdsstedet regnes ikke som hvile (§ 15).

Rydder de samme folk sne om natten og kører den almindelige tur om dagen, kommer du hurtigt i konflikt med reglerne. Læg vagtplanen, så der er folk nok til at holde hviletiden. Se også hviletid og fridøgn og registrering af arbejdstid.

Planlægning af en snerydningsrute

Når sneen falder, skal mange adresser ryddes på få timer, og rækkefølgen betyder noget:

1. Prioritér efter aftalt responstid. Erhvervskunder, der åbner tidligt, og adresser med kommunale tidsfrister først.
2. Saml adresserne geografisk. Kørslen mellem adresserne æder mest tid, når sneen ligger.
3. Hav en fast rækkefølge klar, så turen kan starte med det samme, uden at nogen skal sidde og planlægge kl. 4 om natten.
4. Registrér hvert udkald med tidspunkt og adresse. Det er grundlaget for fakturaen og din dokumentation, hvis kunden eller kommunen spørger.

Læg dine faste vinterkunder ind som aftaler i samme system som resten af året, så de dukker op i planen, når der er brug for dem. I ServiceBrain kan du bruge serviceaftaler og ruteplanlægning til netop det. Se også sæson og vinter om arbejde i kulde.

Se din virksomhed i Servicebrain.

Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.

Anmod om gratis prøveperiode