Hviletid og fridøgn: hvad reglerne kræver, når dine ansatte har lange dage

Til dig, der har ansatte og vil planlægge lange dage og travle uger uden at bryde reglerne om hvile og arbejdstid.

Ansatte skal have mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver periode på 24 timer og et fridøgn inden for hver periode på 7 døgn, normalt 35 timer i træk. Den gennemsnitlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer om ugen inkl. overarbejde, regnet over 4 måneder. Undtagelserne er få og snævre.

Hvilke regler gælder for hvile og arbejdstid?

Tre regler bestemmer, hvor meget dine ansatte må arbejde:

Hvile og fridøgn hører under Arbejdstilsynet, 48-timers-reglen under Beskæftigelsesministeriet. Siden 1. juli 2026 står de nærmere regler om hvile og fridøgn i en ny bekendtgørelse (nr. 606 af 29. juni 2026), som afløste bekendtgørelsen fra 2002.

11-timers-reglen: sådan regner du den

Arbejdstiden skal lægges, så den ansatte får mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver periode på 24 timer.

Arbejdstilsynet forklarer, hvordan du tjekker det. Tag et tidspunkt inden for arbejdstiden, og regn 24 timer tilbage. Inden for de 24 timer skal der være 11 timers sammenhængende hvile.

Et eksempel med antagne tider: En medarbejder slutter kl. 20.00 efter en lang dag med tagrens. Næste morgen må han tidligst starte kl. 07.00. Møder han kl. 06.00, har han kun haft 10 timers hvile.

Hvilen skal være i ét stræk. To pauser på 5 og 6 timer tæller ikke som 11 timer.

Hvad med transporten?

Ifølge Arbejdstilsynet regnes den daglige transport til og fra arbejdsstedet som hviletid. Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste regnes ikke som hvileperiode i det omfang, den overstiger den ansattes normale rejsetid til arbejdsstedet (bekendtgørelsens § 13). Den ekstra rejsetid er arbejdstid.

Det rammer de udkørende hold, der en dag skal langt væk, fx til en opgave i en anden landsdel.

Ugentligt fridøgn: 35 timer i træk

Inden for hver periode på 7 døgn skal den ansatte have et fridøgn, der ligger i umiddelbar forlængelse af en daglig hvileperiode. Der må ifølge Arbejdstilsynet ikke være mere end 6 døgn mellem 2 fridøgn, og den ansatte har derfor normalt krav på en sammenhængende hvileperiode på 35 timer hvert 7. døgn (24 timers fridøgn plus 11 timers daglig hvile).

Fridøgnet skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle ansatte i virksomheden. Det gælder ikke for landbrug og gartneri.

En medarbejder kan altså ikke arbejde 12 dage i træk i højsæsonen. Heller ikke, hvis han selv gerne vil.

48-timers-reglen: et gennemsnit over 4 måneder

Arbejdstidsloven § 4 siger, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode, beregnet over en periode på 4 måneder, ikke må overstige 48 timer inklusive overarbejde. Perioder med ferie og sygeorlov tæller neutralt i gennemsnittet.

Fordi det er et gennemsnit, kan enkelte uger godt være længere end 48 timer, hvis andre er kortere. Men gennemsnittet regnes over 4 måneder, ikke over et helt år. Har dit hold lange uger fra april til juli, skal de udlignes inden for samme 4-måneders-periode, ikke i en stille januar. Og reglerne om 11 timers hvile og ugentligt fridøgn gælder stadig hver eneste dag og uge, uanset gennemsnittet.

Hvornår gælder arbejdstidslovens § 4 ikke?

Efter lovens § 1, stk. 2, gælder § 4 ikke for lønmodtagere, der gennem en kollektiv overenskomst er sikret rettigheder, der mindst svarer til direktivets. Er den ansatte ikke omfattet af en sådan overenskomst, kan det efter § 1, stk. 3, aftales skriftligt i ansættelsesforholdet, at den ansatte er sikret rettighederne efter en nærmere angivet overenskomst, der gælder i virksomheden.

Muligheden for individuelle aftaler om at arbejde ud over 48 timer (§ 4 a) gælder kun for ansatte, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter og udfører samfundskritiske funktioner. Den kan en almindelig servicevirksomhed ikke bruge.

Hvornår må hvileperioden sættes ned?

Bekendtgørelsens § 8 tillader, at den daglige hvile sættes ned til 8 timer i nogle bestemte situationer, fx ved holdskifte i virksomheder med holddrift, landbrugsarbejde i op til 30 dage om året og arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften. Ingen af dem passer på almindeligt udkørende servicearbejde.

Der er tre andre veje:

Ved fravigelser skal der gives tilsvarende kompenserende hvile (§ 12). Arbejdstilsynet skriver, at den kompenserende hvile skal gives i umiddelbar forlængelse af det arbejde, der udløste den. “Snarest muligt” er ikke længere nok.

Kan fridøgnet flyttes?

Ja, i et vist omfang. Du og de ansatte kan aftale at flytte det ugentlige fridøgn, når I lægger en arbejdstidsplan, eller når en konkret opgave skal tilrettelægges (§ 23). Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn, og aftalen skal være skriftlig og dokumenteres (§ 24).

Aftaler mellem organisationerne kan give op til 12 døgn mellem 2 fridøgn (§ 20). Ved force majeure og dispensation gælder det samme som ved daglig hvile, og der skal så gives et kompenserende fridøgn.

Hvem er undtaget?

Bekendtgørelsens § 6 undtager arbejde, hvor arbejdstidens længde på grund af særlige træk ved arbejdet ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvor de ansatte selv kan fastsætte den, fordi de træffer selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. Arbejdstilsynet henviser til EU-Kommissionens fortolkning: Undtagelsen skal begrænses til det strengt nødvendige og kan ikke gælde en hel kategori af arbejdstagere. Den kan fx omfatte visse højtstående ledere.

Arbejdstidsloven har en tilsvarende undtagelse i § 1, stk. 6. Her skal det stå i ansættelseskontrakten, at lovens §§ 3, 4 og 5 ikke gælder.

En vinduespudser eller tagrenser, der får sine opgaver lagt ind i en køreplan, er ikke omfattet af undtagelsen.

Hvad sker der, hvis reglerne brydes?

Efter bekendtgørelsens § 36 kan den, der lader arbejde udføre i strid med reglerne om hvile og fridøgn, straffes med bøde. En arbejdsgiver kan få bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke er forsætlig eller uagtsom, og et selskab kan få bødeansvar som selskab.

Efter arbejdstidslovens § 8 kan en lønmodtager, hvis rettigheder efter loven er krænket, tilkendes en godtgørelse.

Siden 1. juli 2024 skal arbejdsgiveren også registrere de ansattes daglige arbejdstid (arbejdstidslovens § 4 b). Det er registreringen, der viser, om hvile og 48 timer er overholdt. Se registrering af arbejdstid.

Tjekliste til planlægning af sæsonen

• Ingen medarbejder starter, før der er gået 11 timer siden sidste arbejdsdags slut.
• Hver medarbejder har et fridøgn mindst hver 7. døgn, normalt 35 timer i træk.
• Lange uger i højsæsonen udlignes, så gennemsnittet over 4 måneder højst er 48 timer.
• Rejsetid til en opgave langt væk ud over den normale rejsetid tælles som arbejdstid.
• Aftaler om at flytte fridøgnet er skriftlige.
• Fravigelser ved force majeure er dokumenteret skriftligt, og der er givet kompenserende hvile med det samme.
• Arbejdstiden registreres dagligt for hver ansat, fx i en app til tidsregistrering.

Se din virksomhed i Servicebrain.

Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.

Anmod om gratis prøveperiode