servicebrain

Hviletid og fridøgn: hvad reglerne kræver, når dine ansatte har lange dage

Ansvarlig redaktør: Magnus Christensen, ejer af Shining Stones og stifter af ServiceBrain · Opdateret 22. november 2026

Til dig, der har ansatte og vil planlægge lange dage og travle uger uden at bryde reglerne om hvile og arbejdstid.

Ansatte skal have mindst 11 timers hvile i træk inden for hver periode på 24 timer. De skal også have et fridøgn inden for hver periode på 7 døgn, normalt 35 timer i træk. I snit må de højst arbejde 48 timer om ugen inkl. overarbejde, regnet over 4 måneder. Der er få og snævre undtagelser.

Hvilke regler gælder for hvile og arbejdstid?

Tre regler styrer, hvor meget dine ansatte må arbejde:

Regel Hvad den siger Hvor den står
Daglig hvile Mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver periode på 24 timer Arbejdsmiljøloven § 50 og bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn § 3
Ugentligt fridøgn Et fridøgn inden for hver periode på 7 døgn, i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode Arbejdsmiljøloven § 51 og bekendtgørelsens § 4
Højst 48 timer Den gennemsnitlige arbejdstid pr. 7 dage, regnet over 4 måneder, må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde Arbejdstidsloven § 4

Hvile og fridøgn hører under Arbejdstilsynet. 48-timers-reglen hører under Beskæftigelsesministeriet. Siden 1. juli 2026 står de nærmere regler om hvile og fridøgn i bekendtgørelse nr. 606 af 29. juni 2026. Fra 27. november 2026 afløses den af bekendtgørelse nr. 1017 af 19. november 2026, som også nævner rengøringsarbejde blandt de aktiviteter med flere korte arbejdsperioder, hvor der kan fraviges fra 11-timers-reglen efter reglerne i bekendtgørelsen. Den afløste bekendtgørelsen fra 2002.

11-timers-reglen: sådan regner du den

Arbejdstiden skal lægges, så den ansatte får mindst 11 timers hvile i træk inden for hver periode på 24 timer.

Arbejdstilsynet forklarer, hvordan du tjekker det. Tag et tidspunkt inden for arbejdstiden, og regn 24 timer tilbage. Inden for de 24 timer skal der være 11 timers hvile i træk.

Et eksempel med tænkte tider: En medarbejder slutter kl. 20.00 efter en lang dag med tagrens. Næste morgen må vedkommende tidligst starte kl. 07.00. Er medarbejderen mødt kl. 06.00, har der kun været 10 timers hvile.

Hvilen skal være i ét stræk. To pauser på 5 og 6 timer tæller ikke som 11 timer.

Hvad med transporten?

Ifølge Arbejdstilsynet regnes den daglige transport til og fra arbejdsstedet som hviletid. Men skal den ansatte til et andet sted end det faste, gælder noget andet. Den del af rejsetiden, der er længere end den normale rejsetid til arbejdsstedet, regnes ikke som hvileperiode (bekendtgørelsens § 13). Den ekstra rejsetid er arbejdstid.

Det rammer de hold, der en dag skal langt væk, fx til en opgave i en anden landsdel.

Ugentligt fridøgn: 35 timer i træk

Inden for hver periode på 7 døgn skal den ansatte have et fridøgn. Det skal ligge lige i forlængelse af en daglig hvileperiode. Ifølge Arbejdstilsynet må der ikke være mere end 6 døgn mellem 2 fridøgn. Derfor har den ansatte normalt krav på 35 timers hvile i træk hvert 7. døgn (24 timers fridøgn plus 11 timers daglig hvile).

Fridøgnet skal så vidt muligt falde på søndage. Det skal også så vidt muligt ligge samtidig for alle ansatte i virksomheden. Det gælder ikke for landbrug og gartneri.

En medarbejder kan altså ikke arbejde 12 dage i træk i højsæsonen. Heller ikke, selv om medarbejderen gerne vil.

48-timers-reglen: et gennemsnit over 4 måneder

Arbejdstidsloven § 4 siger, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode, beregnet over en periode på 4 måneder, ikke må overstige 48 timer inklusive overarbejde. Perioder med ferie og sygeorlov tæller neutralt i snittet.

Fordi det er et snit, må enkelte uger godt være på over 48 timer, hvis andre er kortere. Men snittet regnes over 4 måneder, ikke over et helt år. Har dit hold lange uger fra april til juli, skal de opvejes inden for samme 4-måneders-periode. Ikke i en stille januar. Og reglerne om 11 timers hvile og ugentligt fridøgn gælder stadig hver eneste dag og uge, uanset snittet.

Hvornår gælder arbejdstidslovens § 4 ikke?

Efter lovens § 1, stk. 2, gælder § 4 ikke for lønmodtagere, der gennem en kollektiv overenskomst er sikret rettigheder, der mindst svarer til direktivets. Direktivet er EU’s regler om arbejdstid. Er den ansatte ikke dækket af sådan en overenskomst, giver § 1, stk. 3, en anden vej: Det kan aftales skriftligt i ansættelsen, at den ansatte er sikret rettighederne efter en bestemt overenskomst, der gælder i virksomheden.

Man kan også lave aftaler med den enkelte om at arbejde ud over 48 timer (§ 4 a). Men det gælder kun for ansatte, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter og udfører samfundskritiske funktioner. Det kan en almindelig servicevirksomhed ikke bruge.

Hvornår må hvileperioden sættes ned?

Bekendtgørelsens § 8 tillader, at den daglige hvile sættes ned til 8 timer i nogle bestemte tilfælde. Det gælder fx ved holdskifte i virksomheder med holddrift og landbrugsarbejde i op til 30 dage om året. Det gælder også arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften. Ingen af dem passer på almindeligt servicearbejde ude hos kunderne.

Der er tre andre veje:

Undtagelse Hvad den går ud på
Force majeure (§ 5) Reglerne kan fraviges i nødvendigt omfang, når driften bliver forstyrret af naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende, man ikke kunne forudse. Fravigelsen skal dokumenteres skriftligt. Ifølge Arbejdstilsynet er sygdom hos de ansatte normalt ikke force majeure.
Arbejde omfattet af bekendtgørelsens bilag (§ 7) Bilaget nævner bl.a. arbejde, hvor der er langt mellem arbejdssted og bopæl eller mellem forskellige arbejdssteder. Det nævner også arbejde med flere korte perioder i løbet af dagen, fx rengøring. Her kan reglerne fraviges for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn, når dispensation fra Arbejdstilsynet ikke kan indhentes i tide, og arbejdet ikke kan udskydes, eller særlige arbejdsformer gør det nødvendigt. Fravigelsen skal ifølge Arbejdstilsynet snarest muligt meldes skriftligt til tilsynet.
Aftaler (kapitel 5) Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer kan aftale at udskyde hvilen eller sætte den ned til 8 timer i begrænset omfang. Aftalerne skal være skriftlige.

Ved fravigelser skal der gives tilsvarende kompenserende hvile (§ 12). Det er ekstra hvile, der opvejer den tabte. Arbejdstilsynet skriver, at den skal gives lige efter det arbejde, der udløste den. «Snarest muligt» er ikke længere nok.

Kan fridøgnet flyttes?

Ja, i et vist omfang. Du og de ansatte kan aftale at flytte det ugentlige fridøgn, når I lægger en plan for arbejdstiden. Det kan også ske, når en konkret opgave skal planlægges (§ 23). Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn. Aftalen skal være skriftlig og dokumenteres (§ 24).

Aftaler mellem organisationerne kan give op til 12 døgn mellem 2 fridøgn (§ 20). Ved force majeure og dispensation gælder det samme som ved daglig hvile. Så skal der gives et kompenserende fridøgn.

Hvem er undtaget?

Bekendtgørelsens § 6 undtager to slags arbejde. Det ene er arbejde, hvor arbejdstidens længde ikke måles eller fastsættes på forhånd på grund af særlige træk ved arbejdet. Det andet er arbejde, hvor de ansatte selv kan fastsætte den, fordi de træffer selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. Arbejdstilsynet henviser til EU-Kommissionens fortolkning: Undtagelsen skal begrænses til det strengt nødvendige. Den kan ikke gælde en hel gruppe af ansatte, men kan fx omfatte visse højtstående ledere.

Arbejdstidsloven har en lignende undtagelse i § 1, stk. 6. Her skal det stå i ansættelseskontrakten, at lovens §§ 3, 4 og 5 ikke gælder.

En vinduespudser eller tagrenser, der får sine opgaver lagt ind i en køreplan, er ikke omfattet af undtagelsen.

Hvad sker der, hvis reglerne brydes?

Efter bekendtgørelsens § 36 kan den, der lader arbejde udføre i strid med reglerne om hvile og fridøgn, straffes med bøde. En arbejdsgiver kan få bødeansvar, selv om overtrædelsen hverken er forsætlig eller uagtsom. Et selskab kan få bødeansvar som selskab.

Efter arbejdstidslovens § 8 kan en lønmodtager få en godtgørelse, hvis de rettigheder, loven giver, er krænket.

Siden 1. juli 2024 skal arbejdsgiveren også registrere de ansattes daglige arbejdstid (arbejdstidslovens § 4 b). Det er den, der viser, om hvile og 48 timer er overholdt. Se registrering af arbejdstid.

Tjekliste til planlægning af sæsonen

  • Ingen medarbejder starter, før der er gået 11 timer siden sidste arbejdsdags slut.
  • Hver medarbejder har et fridøgn mindst hver 7. døgn, normalt 35 timer i træk.
  • Lange uger i højsæsonen opvejes, så snittet over 4 måneder højst er 48 timer.
  • Er en opgave langt væk, tælles rejsetid ud over den normale som arbejdstid.
  • Aftaler om at flytte fridøgnet er skriftlige.
  • Fravigelser ved force majeure er dokumenteret skriftligt, og der er givet kompenserende hvile med det samme.
  • Arbejdstiden registreres dagligt for hver ansat, fx i en app til tidsregistrering.

Spørgsmål og svar

Gælder reglerne også for mig som ejer?

Reglerne om hvileperiode og fridøgn handler om ansattes arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdstidsloven gælder for lønmodtagere. Ifølge Arbejdstilsynets AT-meddelelser gælder reglerne om daglig hvile og fridøgn heller ikke for arbejde, der kun udføres af medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden.

Gælder de samme regler for ansatte under 18 år?

Nej. Bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn gælder for personer, der er fyldt 18 år. For unge under 18 er der særlige regler. Arbejdstilsynet henviser til dem i sine vejledninger om unges arbejde. Se guiden om regler for ungarbejdere.

Er sygdom hos en kollega en grund til at fravige reglerne?

Normalt ikke. Arbejdstilsynet skriver, at force majeure er en snæver undtagelse. Sygdom hos de ansatte kan normalt ikke ses som force majeure.

Hvem fører tilsyn med reglerne?

Arbejdstilsynet står for reglerne om hvileperiode og fridøgn. Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for reglerne om arbejdstid. Arbejdstilsynet kan bede om at se, hvordan arbejdstiden er registreret. Det kan fx ske, hvis det mistænker, at reglerne om hvileperiode eller fridøgn ikke er overholdt.

Kilder

Opdateret 22. november 2026. Guiden er generel information og ikke rådgivning — regler kan ændre sig. Er du i tvivl, så spørg din revisor, din brancheorganisation eller myndigheden direkte. Ser du en fejl, så skriv til hej@servicebrain.dk. Sådan laver vi guiderne.

Se din virksomhed i Servicebrain.

Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.

Anmod om adgang