Tunge løft: hvor meget må dine medarbejdere løfte og bære?

Til dig, der har folk, der slæber stiger, vanddunke, sække og maskiner hele dagen, og vil vide, hvor Arbejdstilsynet sætter grænsen.

Arbejdstilsynet vurderer et løft ud fra vægten og afstanden fra kroppen. Tæt ved kroppen er op til 11 kg normalt ikke skadeligt, og over 50 kg er klart sundhedsskadeligt. I underarmsafstand ligger grænserne på 7 og 30 kg. Kan et løft give risiko, skal det undgås, som regel med tekniske hjælpemidler.

Hvad siger reglerne om tunge løft?

Reglerne står i bekendtgørelse om manuel håndtering. Manuel håndtering er, når en eller flere personer flytter, løfter, bærer, slæber eller støtter en byrde. Kravene er få:

• Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (§ 3, stk. 1).
• Løft, der kan give risiko, skal undgås ved at tilrettelægge arbejdet fornuftigt, herunder med tekniske hjælpemidler (§ 3, stk. 2).
• Kan det ikke undgås, skal der træffes effektive foranstaltninger mod risikoen (§ 3, stk. 3).

Bekendtgørelsen nævner ingen kilogrænser. Dem finder du i Arbejdstilsynets AT-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø, som beskriver, hvordan Arbejdstilsynet vurderer et løft. Vejledningen har gældet siden 15. december 2025 og blev senest opdateret 1. oktober 2026.

Løfteskemaet: grønt, gult og rødt

Arbejdstilsynet ser på byrdens vægt i forhold til rækkeafstanden, altså den vandrette afstand fra byrdens tyngdepunkt til lænden. Det er den største rækkeafstand undervejs, der tæller, og den er som regel størst, når byrden tages op eller sættes ned.

Et løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadeligt på grund af vægt og rækkeafstand. Et løft i det gule skal vurderes nærmere. Et løft i det røde er klart sundhedsskadeligt, og der skal straks gøres noget.

Løft længere ude end 3/4-armsafstand står ikke i skemaet. Ifølge Arbejdstilsynet indebærer de normalt risiko og bør altid vurderes for sig.

Byrder løftes sjældent helt tæt ind til kroppen, medmindre man bruger bæresele eller andre hjælpemidler. En vanddunk eller en sæk gødning ender typisk i underarmsafstand, og dér går grænsen til rødt ved 30 kg.

Hvornår er et løft i det gule område for meget?

Vejledningen har en fremgangsmåde. Først ser du efter tre forværrende faktorer:

1. Ryggen bøjes forover.
2. Der vrides, eller løftet er skævt.
3. Armene er løftet i eller over skulderhøjde.

Er ingen af dem til stede, bliver løftet normalt ikke vurderet som sundhedsskadeligt. Er mindst én til stede, skal du også se på, hvor ofte og hvor længe der løftes.

Jo flere løft og jo længere tid, desto større en del af det gule område regnes som sundhedsskadeligt. Lav frekvens og kort varighed er normalt ikke skadeligt. Høj frekvens og lang varighed regnes som skadeligt i hele det gule område.

Du skal altid også se på byrdens beskaffenhed, den nødvendige fysiske anstrengelse, arbejdsstedet og arbejdsforholdene i øvrigt. Det er de vurderingsfaktorer, bekendtgørelsens bilag opregner.

Hvor meget må der løftes på en hel dag?

Løfter medarbejderen mange gange om dagen, lægger Arbejdstilsynet vægten af alle løftene sammen. Der skal gøres noget, hvis den samlede vægt pr. ansat pr. dag overstiger ca. 10 ton for løft tæt ved kroppen, ca. 6 ton for løft i underarmsafstand eller ca. 3 ton for løft i 3/4-armsafstand.

Løft i det grønne område tæller ikke med. Løfter medarbejderen i flere afstande, regner du en procent for hver og lægger dem sammen. Over 100 pct. betyder, at der skal gøres noget.

Vejledningen har et eksempel: 1 ton tæt ved kroppen (10 pct.) + 3 ton i underarmsafstand (50 pct.) + 2 ton i 3/4-armsafstand (67 pct.) giver 127 pct., og så skal der gøres noget.

Er der andre forhold, der gør belastningen værre, skal tallene sættes ned.

Bæring: stiger, dunke og udstyr fra bilen

Bæring er, når en løftet byrde holdes i længere tid og eventuelt bliver flyttet. Det rammer alle, der går frem og tilbage mellem varebilen og kundens hus. Arbejdstilsynet kræver, at der gøres noget, når disse grænser overskrides:

Grænserne forudsætter, at intet andet gør belastningen værre. Derudover gælder:

• Bæres byrden mere end ca. 2 meter, kan løfteskemaet ikke bruges direkte, og den maksimale vægt skal sættes væsentligt ned.
• Med en vægt i det gule område bør transportvejen højst være ca. 20 meter på plant underlag.
• Et almindeligt trappetrin svarer til ca. 1 meters bæring. Bæring på trapper er særligt belastende.
• Transportveje skal være plane, ryddelige og godt oplyste, og underlaget skal være stabilt og ikke glat.
• Bæring, der varer længe eller gentages mange gange om dagen, regnes som en forværrende faktor.

Et eksempel med antagne tal: En medarbejder bærer en dunk på 15 kg i underarmsafstand fra bilen op ad en trappe med 10 trin og videre 15 meter hen til terrassen. Dunken vejer mere end grænsen på ca. 12 kg, og trappen svarer alene til ca. 10 meters bæring. Her er en trillebør, en sækkevogn eller mindre dunke den oplagte løsning.

Træk og skub

Ifølge vejledningen er det normalt en god løsning at trække og skubbe med kørende hjælpemidler i stedet for at løfte og bære tunge byrder. Men det kan også være hårdt. På skråt underlag vokser kraften hurtigt, og ved en stigning på 1:4 kan en totalvægt på 40 kg være kritisk.

Arbejdstilsynet ser bl.a. på materiellet, hvor hjulstørrelse, dæktype og drejelige hjul skal passe til underlaget, og små hjul kræver et jævnt og fast underlag. Underlaget skal være fast, jævnt, vandret og fri for rod, og luftfyldte hjul kan udligne små ujævnheder. Der skal være plads til at styre og frit udsyn til forhindringer. Start, stop og sving er dér, hvor de store kræfter opstår. Og vedvarende træk og skub skal afbrydes af andet arbejde eller pauser.

Grus, græs og fliser i en villahave er sjældent det jævne underlag, små hjul kræver.

Hvad skal du som arbejdsgiver gøre?

Bekendtgørelsen om manuel håndtering giver dig en række konkrete pligter:

• Brug hjælpemidler. Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når transporten indebærer fare (§ 6).
• Tilpas byrden. Vægt, form og antal gange, byrden flyttes, skal så vidt muligt afpasses, så håndteringen ikke giver fare (§ 5). Det kan fx betyde mindre dunke eller sække.
• Ryd transportvejene. De skal være fri for genstande, ikke glatte og velbelyste (§ 7).
• Læg pauser ind. Kontinuerlig manuel håndtering skal afbrydes af andet arbejde eller pauser, også ved særligt høje eller lave temperaturer (§ 9).
• Udlever værnemidler. Sikkerhedsfodtøj ved risiko for fodskader og arbejdshandsker ved risiko for håndskader (§ 10).
• Instruér. Medarbejderne skal have instruktion i at udføre arbejdet forsvarligt, og før de udfører risikabel manuel håndtering, skal de have oplæring i god arbejdsteknik og i at bruge hjælpemidlerne (§ 11).

Overtrædelser kan straffes med bøde, og arbejdsgiveren kan få bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan lægges ham til last (§ 14).

Løft og bæring hører hjemme i virksomhedens arbejdspladsvurdering. Gå opgaverne igennem én for én, fra udstyret i bilen til den sidste trappe op til kundens hoveddør, og skriv ned, hvor der løftes i det gule eller røde område.

Hvis det alligevel går galt

Et løft, der giver en skade, kan være en arbejdsulykke. Giver det mindst 3 dages fravær ud over tilskadekomstdagen, skal det anmeldes. Se arbejdsulykke og anmeldelse for frister og fremgangsmåde.

Se din virksomhed i Servicebrain.

Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.

Anmod om gratis prøveperiode