Sådan opsiger du en medarbejder: varsler, begrundelse og fritstilling
Ansvarlig redaktør: Magnus Christensen, ejer af Shining Stones og stifter af ServiceBrain · Opdateret 6. oktober 2026
Til dig, der har en eller flere ansatte og står over for at skulle sige farvel til en af dem.
En funktionær skal have funktionærlovens varsler. De er 1 måned i de første 6 måneder og så 3 måneder. Siden stiger varslet til højst 6 måneder, altid til udgangen af en måned. Er medarbejderen ikke funktionær, står varslet i overenskomsten eller ansættelseskontrakten. Opsigelsen skal kunne begrundes sagligt i medarbejderens eller virksomhedens forhold.
Er medarbejderen funktionær?
Start her, for svaret styrer resten: varslet, kravet om skriftlighed og godtgørelsen, hvis opsigelsen ikke holder.
Funktionærlovens § 1 nævner fire grupper:
- handels- og kontormedhjælpere, der arbejder med køb, salg, kontorarbejde eller lignende lagerekspedition
- personer, der yder teknisk eller klinisk bistand af ikke-håndværks- eller fabriksmæssig art
- personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige er at lede eller føre tilsyn med andres arbejde på arbejdsgiverens vegne
- personer, hvis arbejde overvejende er af den første eller anden art
Derudover skal medarbejderen i snit arbejde mere end 8 timer om ugen. Og man skal være underlagt arbejdsgiverens instruktioner.
Praktisk, udførende arbejde som vinduespudsning eller tagrens er ikke blandt de grupper, loven nævner. Men den, der mest sidder på kontoret, lægger ruterne eller leder holdene, kan godt være funktionær. Skriv i kontrakten, hvad der gælder.
| Omfattet af overenskomst | Ikke omfattet af overenskomst | |
|---|---|---|
| Ikke funktionær | Se overenskomsten | Se ansættelseskontrakten |
| Funktionær | Se overenskomsten | Se funktionærloven |
Oversigten er Dansk Erhvervs. Er der en overenskomst, er det som udgangspunkt dens varsler, der gælder. Et længere varsel end minimum kan altid aftales.
Opsigelsesvarsler for funktionærer
Funktionærlovens § 2 fastsætter arbejdsgiverens mindste varsel. Varslet løber altid til fratræden ved udgangen af en måned (bortset fra prøvetid). Det stiger med 1 måned for hvert tredje år, man har været ansat, dog højst til 6 måneder.
| Ansættelsestid ved fratræden | Dit varsel | Opsigelsen skal gives senest inden udløbet af |
|---|---|---|
| Aftalt prøvetid, højst 3 måneder | 14 dage | 2½ måneds ansættelse |
| Op til 6 måneder | 1 måned | 5 måneders ansættelse |
| Efter 6 måneder | 3 måneder | 2 år og 9 måneders ansættelse |
| Efter ca. 3 år | 4 måneder | 5 år og 8 måneders ansættelse |
| Efter ca. 6 år | 5 måneder | 8 år og 7 måneders ansættelse |
| Efter ca. 9 år | 6 måneder | Herefter |
Kolonnen til højre viser, hvornår opsigelsen senest skal gives, for at du bliver i det lavere trin. Den bygger på Dansk Erhvervs opgørelse.
Et eksempel: En funktionær, der har været ansat i 1 år, bliver opsagt den 20. april. Varslet er 3 måneder og løber fra 1. maj. Sidste arbejdsdag er derfor 31. juli.
Funktionæren selv kan sige op med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. I en skriftlig kontrakt kan I gøre medarbejderens varsel længere. Men så skal dit varsel gøres lige så meget længere.
Prøvetid og 120-dages-reglen
Prøvetid gælder kun, hvis den står i kontrakten. Den kan højst vare 3 måneder, og dit varsel er da mindst 14 dage. De 14 dage skal kunne nås inden for de 3 måneder. Derfor skal du opsige senest ved 2½ måneds ansættelse. Ellers gælder 1 måneds varsel.
120-dages-reglen (funktionærlovens § 5, stk. 2) betyder, at en funktionær kan opsiges med 1 måneds varsel, når vedkommende har fået løn under sygdom i 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder. Reglen skal være aftalt skriftligt i kontrakten. Opsigelsen skal gives i umiddelbar forlængelse af den 120. sygedag, mens medarbejderen stadig er syg. Ifølge Dansk Erhverv tæller sygefravær på grund af graviditet ikke med.
Medarbejdere, der ikke er funktionærer
Mange af dem, der kører ud, er timelønnede og ikke funktionærer. For dem står varslet ikke i en lov. Er virksomheden omfattet af en overenskomst, gælder dens varsler. De stiger typisk med ancienniteten, dvs. hvor længe man har været ansat. Er der ingen overenskomst, gælder det, der står i kontrakten.
Varslet skal stå i ansættelsesbeviset. Lov om ansættelsesbeviser kræver, at arbejdsgiveren oplyser om varigheden af både medarbejderens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
Står der intet om opsigelse i kontrakten, og er der ingen overenskomst, så få råd, før du opsiger.
Læs i guiden om overenskomst i servicefagene, hvordan en virksomhed bliver omfattet af en overenskomst.
Kræver en opsigelse en saglig grund?
Ja. Opsigelsen skal kunne begrundes sagligt i enten medarbejderens eller virksomhedens forhold. Ellers kan medarbejderen kræve godtgørelse.
Virksomhedens forhold er fx færre opgaver, et behov for at spare eller en omstrukturering. Ifølge Dansk Erhverv bør du kunne dokumentere behovet. Du bør også vælge, hvem der skal gå, ud fra saglige kriterier som faglige og personlige kvalifikationer og anciennitet. Siger du, at du skal spare, og ansætter du så en ny til samme job kort efter? Så hænger det dårligt sammen.
Medarbejderens forhold er fx en indsats, der ikke er god nok, at medarbejderen igen og igen kommer for sent, eller problemer med samarbejdet. Ofte skal medarbejderen først have en advarsel. Den siger klart, hvad der ikke kan accepteres, og hvad der sker, hvis det ikke ændrer sig.
Godtgørelse ved usaglig opsigelse
| Krav om anciennitet | Højeste godtgørelse | |
|---|---|---|
| Funktionær (funktionærlovens § 2 b) | Mindst 1 års ansættelse | Løn for halvdelen af opsigelsesvarslet. Fyldt 30 år: op til 3 måneders løn. Efter 10 år: op til 4. Efter 15 år: op til 6 |
| Ikke-funktionær omfattet af Hovedaftalen mellem DA og LO | Mindst 9 måneders anciennitet | Op til 52 ugers løn |
Tallene for Hovedaftalen kommer fra Dansk Erhverv. De gælder kun, hvor virksomheden er omfattet af en overenskomst på DA/LO-området.
Særligt beskyttede medarbejdere
Nogle grupper kan kun opsiges efter en nærmere vurdering. Det gælder bl.a. gravide og folk på barsel, medarbejdere med handicap og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Du må heller ikke lægge vægt på fx alder, religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering, når du vælger, hvem der skal gå.
Skal opsigelsen være skriftlig?
For funktionærer, ja. Funktionærlovens § 2, stk. 7 kræver, at opsigelsen er meddelt skriftligt senest den sidste dag i den måned, efter hvis udløb varslet begynder at løbe. Det betyder, at opsigelsen skal være givet skriftligt senest den sidste dag i måneden før den, varslet løber fra. Beder funktionæren om det, skal du også skriftligt oplyse, hvorfor medarbejderen er opsagt.
For andre medarbejdere afhænger det af overenskomsten eller kontrakten, om opsigelsen skal være skriftlig. Dansk Industri anbefaler alligevel altid at give opsigelsen skriftligt, så du kan bevise den. Ifølge Dansk Erhverv har ikke-funktionærer under en DA/LO-overenskomst krav på en begrundelse. Det gælder, hvis de beder om den og har mindst 9 måneders anciennitet.
En opsigelse virker først, når den er kommet frem til medarbejderen. Og det er dig som arbejdsgiver, der skal kunne bevise, at den kom frem i tide.
Fritstilling eller arbejde i opsigelsesperioden?
Som udgangspunkt kører opsigelsesperioden videre som ansættelsen: Medarbejderen arbejder og får sin løn. Vil du ikke have medarbejderen på arbejde, har du to muligheder. Ved suspension står medarbejderen til rådighed og kan kaldes ind med dags varsel. Den ansatte får så sin normale løn. Ved fritstilling skal medarbejderen ikke stå til rådighed og må tage et andet job, bare ikke hos en konkurrent.
For fritstillede funktionærer med mindst 3 måneders varsel beskriver Dansk Erhverv en “minimalerstatningsperiode”. Det er fuld løn i den måned, fritstillingen sker, og de 3 næste måneder. Det gælder også, hvis medarbejderen får nyt job. Derefter kan løn fra et nyt job trækkes fra (modregnes). Og medarbejderen har pligt til at søge arbejde.
Ferie i opsigelsesperioden
Efter ferieloven kan en opsagt medarbejder ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis varslet er 3 måneder eller kortere. Det kan kun lade sig gøre, hvis varslet forlænges med feriedagene, eller medarbejderen selv vil holde fast i ferien. Er medarbejderen fritstillet, regnes ferien for holdt, hvis den kan rummes i fritstillingsperioden efter ferielovens varsler. Mere i guiden om ferie og feriepenge.
Fratrædelsesgodtgørelse efter lang ansættelse
Bliver en funktionær opsagt efter 12 eller 17 års uafbrudt ansættelse i samme virksomhed, er der krav på en godtgørelse ved fratræden (funktionærlovens § 2 a). Den er på henholdsvis 1 og 3 måneders løn.
Tjekliste før du opsiger
- Er medarbejderen funktionær, omfattet af en overenskomst eller ingen af delene?
- Hvad er ancienniteten, og hvad er varslet?
- Er prøvetid eller 120-dages-reglen aftalt skriftligt?
- Er der en saglig grund, og kan den dokumenteres? Er der givet advarsel, hvor det er relevant?
- Kan medarbejderen være særligt beskyttet?
- Skal medarbejderen arbejde, suspenderes eller fritstilles?
- Hvad sker der med ferie, afspadsering, provision og bonus?
- Er der en kunde- eller konkurrenceklausul?
- Hvilke af virksomhedens ting skal afleveres: nøgler, bil, telefon, arbejdstøj?
- Er opsigelsen skriftlig, og kan du bevise, at den er kommet frem?
Tjeklisten bygger på Dansk Erhvervs punkter. Hver opsigelse er en sag for sig. Er du det mindste i tvivl, så ring til en arbejdsgiverorganisation eller en advokat, før du siger noget til medarbejderen.
Spørgsmål og svar
Kan jeg opsige en medarbejder, der er syg?
Sygdom forhindrer ikke i sig selv en opsigelse. Men den skal stadig være saglig. Har I skriftligt aftalt 120-dages-reglen i kontrakten med en funktionær, kan du opsige med 1 måneds varsel efter 120 sygedage inden for 12 måneder. Opsigelsen skal gives lige efter den 120. sygedag, mens medarbejderen stadig er syg.
Skal en opsigelse sendes med anbefalet brev?
Loven kræver ikke en bestemt måde at sende den på. Opsigelsen skal bare være kommet frem i tide, og det er dig som arbejdsgiver, der skal kunne bevise det. Dansk Erhverv anbefaler at lade medarbejderen kvittere for, at den er modtaget, eller at sende den med afleveringsattest.
Hvad er forskellen på at fritstille og at suspendere?
En suspenderet medarbejder står til rådighed og kan kaldes på arbejde med dags varsel. En fritstillet medarbejder skal ikke stå til rådighed og må tage et andet job, dog ikke hos en konkurrent. Den suspenderede får sin normale løn. Hos den fritstillede kan løn fra et nyt job efter omstændighederne trækkes fra (modregnes).
Kan medarbejderen selv sige op med kortere varsel?
En funktionær siger op med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Det gælder, hvis ikke andet følger af prøvetid eller midlertidig ansættelse. For andre medarbejdere står varslet i overenskomsten eller kontrakten.
Kilder
- Retsinformation: Funktionærloven (LBK nr. 1002 af 24/08/2017)
- Retsinformation: Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår (LOV nr. 501 af 16/05/2023)
- Dansk Erhverv: Gode råd om opsigelse (revideret oktober 2023)
- Dansk Industri: Opsigelse
Opdateret 6. oktober 2026. Guiden er generel information og ikke rådgivning — regler kan ændre sig. Er du i tvivl, så spørg din revisor, din brancheorganisation eller myndigheden direkte. Ser du en fejl, så skriv til hej@servicebrain.dk. Sådan laver vi guiderne.
Se din virksomhed i Servicebrain.
Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.
Anmod om adgang