Arbejdsmiljøorganisation: hvornår en servicevirksomhed skal have en, og hvad den skal lave

Til dig, der nærmer dig 10 ansatte, har mange sæsonfolk om sommeren eller vil vide, hvad AMO, arbejdsmiljødrøftelse og arbejdsmiljøuddannelse kræver af dig.

Har virksomheden 10 eller flere ansatte, skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Med 10-34 ansatte er det én AMO med arbejdsgiveren som formand, mindst én arbejdsleder og mindst lige så mange valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Medlemmerne skal have en 3-dages arbejdsmiljøuddannelse senest 3 måneder efter, de er trådt ind, og alle virksomheder med ansatte skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse.

Hvornår skal en virksomhed have en arbejdsmiljøorganisation?

Når I er 10 eller flere ansatte. Så skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en arbejdsmiljøorganisation, en AMO (arbejdsmiljølovens § 6 a og § 12 i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde). Under 10 ansatte er der ingen pligt til en AMO, men der er stadig pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøet.

Reglerne står i bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026, som trådte i kraft 1. juli 2026 og afløste den tidligere bekendtgørelse fra 2024 (§ 49).

For en vinduespudser eller et tagrensfirma er spørgsmålet sjældent, om man har 10 folk i januar. Det er, om man har dem i juli.

Hvem tæller med i de 10 ansatte?

Alle ansatte tæller, undtagen virksomhedsledere og arbejdsledere (bekendtgørelsens § 14). Arbejdstilsynet skriver, at det også gælder deltidsansatte, løsansatte, vikarer, praktikanter og lærlinge, og at det er ligegyldigt, om folk arbejder hjemmefra.

Der er nogle undtagelser, som Arbejdstilsynet beskriver:

• Familiemedlemmer, der hører til arbejdsgiverens husstand, tæller ikke med. Familie, der bor et andet sted, tæller med.
• Ansatte i kontor og butik tæller kun med, hvis de arbejder mindst 10 timer om ugen (§ 14, stk. 2). Arbejdstilsynet skriver, at timetallet beregnes som et gennemsnit over tre måneder.
• Medarbejdere, der arbejder i udlandet, tæller kun med, hvis de også arbejder i den danske virksomhed.

En medarbejder på kontoret, der passer telefonen 8 timer om ugen, tæller altså ikke. En hjælper, der kører rute 8 timer om ugen, gør.

Sæsonfolk

Sæsonarbejde har sin egen regel. I en sæsonbetonet virksomhed skal der først være en AMO, når 10 eller flere ansatte arbejder samtidig i mindst 3 ud af 12 sammenhængende måneder (§ 14, stk. 4). Har du 7 faste og tager 4 studerende ind fra juni til august, er du 11 ansatte samtidig i 3 måneder. Så er grænsen nået.

Sådan foregår samarbejdet med 1-9 ansatte

Uden AMO skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet kan finde sted ved løbende direkte kontakt og dialog med de ansatte (§ 10, stk. 2). Bekendtgørelsens § 11 kræver desuden, at du:

• giver de ansatte alle nødvendige oplysninger om sikkerhed og sundhed
• giver dem mulighed for at komme med forslag
• hører dem, når der kommer ny teknologi, fx valg af udstyr, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler.

I et lille vinduespudserfirma betyder det, at folkene skal høres, før du køber et nyt rentvandsanlæg eller skifter til en anden type stige. De ansatte skal også deltage i APV’en på samme måde, som en AMO ville have gjort (§ 3, stk. 2). Læs mere i guiden om APV i en udkørende servicevirksomhed.

Hvordan er en AMO bygget op?

10-34 ansatte: ét niveau

AMO består af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsgiveren eller en repræsentant, der kan handle på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål, er formand (§ 19, stk. 2). Der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere (§ 19, stk. 3).

Arbejdstilsynet skriver, at AMO dermed typisk består af mindst 3 personer, men kan være 2, hvis der ikke er ansat arbejdsledere, eller hvis arbejdsgiveren gør arbejdslederen til sin repræsentant. Ejeren som formand og én valgt arbejdsmiljørepræsentant kan altså være nok i et firma uden formænd.

35 eller flere ansatte: to niveauer

Her består AMO af arbejdsmiljøgrupper med én udpeget arbejdsleder og én valgt arbejdsmiljørepræsentant hver, og et arbejdsmiljøudvalg over dem med arbejdsgiveren som formand (§ 20). Grupperne tager de daglige opgaver, udvalget de overordnede.

Hvor mange skal der være?

Det ligger ikke fast. Antallet fastsættes efter nærhedsprincippet: alle ansatte skal kunne komme i kontakt med en arbejdsmiljørepræsentant og drøfte arbejdsmiljø i arbejdstiden (§ 24, stk. 3). Der skal tages hensyn til blandt andet geografi, arbejdets farlighed og organisering (§ 24, stk. 2). Arbejdstilsynet nævner udearbejde som et forhold, der skal tænkes ind.

Kører du med tre hold i hver sin landsdel, kan én arbejdsmiljørepræsentant på hovedkontoret være for langt væk fra dem, der står på stigerne. Arbejdsgiveren skal skriftligt kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, hvordan antallet er fastsat (§ 24, stk. 5), og skal lave en plan over AMO’s medlemmer, som de ansatte kender (§ 33, stk. 2).

Valg af arbejdsmiljørepræsentant

De ansatte vælger selv arbejdsmiljørepræsentanten. Ledere og arbejdsledere stemmer ikke (§ 37, stk. 2). Arbejdslederne i AMO udpeges af arbejdsgiveren (§ 39).

Arbejdsmiljørepræsentanten må ikke stilles ringere på grund af hvervet. Det samme gælder arbejdslederen i AMO (§ 37, stk. 6 og § 39, stk. 3).

Hvad skal AMO lave?

I en AMO i ét niveau tager AMO både de daglige og de overordnede opgaver (§ 19, stk. 5). De daglige opgaver står i § 31 og omfatter blandt andet at:

• deltage i APV’en
• kontrollere, at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige
• kontrollere, at der gives tilstrækkelig oplæring og instruktion
• deltage i undersøgelse af ulykker og tilløb til ulykker
• være kontaktled mellem de ansatte og ledelsen.

De overordnede opgaver i § 30 omfatter blandt andet den årlige arbejdsmiljødrøftelse, en årlig oversigt over ulykker og sundhedsskader og principper for oplæring og instruktion. Kommer AMO med et forslag, som arbejdsgiveren ikke følger, har AMO ret til en begrundelse inden for 3 uger (§ 30, stk. 3).

To ting er værd at hæfte sig ved i en servicevirksomhed. Arbejdsgiveren skal sørge for, at viden om hviletid fra arbejdstidsregistreringen indgår i samarbejdet i virksomheder med AMO (§ 33, stk. 4). Registrerer I tid, så har I tallene. Se guiderne om registrering af arbejdstid og hviletid og fridøgn. Og ved overhængende, betydelig fare kan en arbejdsmiljøgruppe standse arbejdet, hvis der ikke er tid til at kontakte ledelsen (§ 32, stk. 2).

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Alle virksomheder med ansatte skal holde den, med eller uden AMO. Med AMO holdes den med AMO. Uden AMO holdes den med de ansatte og eventuelle arbejdsledere (§ 4). I bestemmer selv formen, men I skal skriftligt kunne dokumentere, at den har fundet sted (§ 4, stk. 3). Arbejdstilsynet nævner et referat som eksempel.

Tjekliste til drøftelsen efter § 4, stk. 1:

• Hvad skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed handle om det kommende år?
• Hvordan skal samarbejdet foregå, fx hvor ofte I mødes?
• Blev sidste års mål nået?
• Hvilke mål sætter I for det næste år?
• Har virksomheden den nødvendige viden om arbejdsmiljø?
• Med AMO: hvilken supplerende uddannelse skal medlemmerne have? (§ 4, stk. 2)
• Referat skrevet og gemt

Læg drøftelsen i den stille periode. For de fleste udendørs fag er det vinteren, hvor der også er tid til at gennemgå sæsonens tilløb til ulykker. Se også sæson og vinter.

Arbejdsmiljøuddannelsen: 3 dage og derefter supplerende

Arbejdsgiveren tilmelder og skal bruge en godkendt udbyder (§ 40, stk. 2). Arbejdsgiveren dækker udgifter og indtægtstab ved nødvendig uddannelse (§ 35, stk. 3) og skal skriftligt kunne dokumentere, at den supplerende uddannelse er tilbudt (§ 42, stk. 3). Den supplerende uddannelse for årene efter det første kan efter aftale lægges sammen inden for valgperioden, dog højst 3 dage (§ 42, stk. 4). Bruges retten ikke, bortfalder den det år, medmindre der er en sådan aftale (§ 43).

Har et medlem taget den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse eller sikkerhedsuddannelse mellem 1. april 1991 og 31. januar 2024, gælder kravet om de 3 dage ikke igen (§ 49, stk. 3).

Arbejde hos kunderne og på andres byggepladser

Meget servicearbejde foregår på kundens adresse. Arbejder I på en fremmed virksomheds område, skal I ud over jeres egne regler også følge de sikkerhedsregler, der gælder for den virksomhed (§ 9, stk. 2). Arbejder flere arbejdsgivere på samme sted, skal de samarbejde og oplyse hinanden om risici ved deres arbejde, og hver arbejdsgiver skal give oplysningerne videre til sine ansatte (§ 8).

Ved bygge- og anlægsarbejde på skiftende arbejdssteder gælder en lavere grænse: AMO på udearbejdsstedet, når 5 eller flere ansatte arbejder for samme arbejdsgiver der i mindst 14 dage (§ 13). Det rammer typisk ikke en almindelig vinduespudserrunde, men kan blive aktuelt for tag- og facadefirmaer på længere opgaver.

Overtrædelse af blandt andet reglerne om APV, AMO-etablering, valg og uddannelse kan straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år (§ 48). Holder du styr på medarbejdere og timer i en app til medarbejdere, er det også nemmere at se, hvornår sommerholdet bringer jer over grænsen.

Se din virksomhed i Servicebrain.

Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.

Anmod om gratis prøveperiode