Når en medarbejder bliver syg: løn, sygedagpenge og refusion
Ansvarlig redaktør: Magnus Christensen, ejer af Shining Stones og stifter af ServiceBrain · Opdateret 6. oktober 2026
Til dig, der har ansatte og vil vide, hvad du skal betale, anmelde og gøre, når en af dem melder sig syg.
Du betaler løn eller sygedagpenge de første 30 kalenderdage, hvis medarbejderen har været ansat i 8 uger og arbejdet mindst 74 timer. Varer sygdommen længere, anmelder du fraværet i NemRefusion. Så overtager kommunen betalingen eller giver dig refusion. Senest 4 uger efter første sygedag skal du holde en samtale med medarbejderen.
Hvad skal medarbejderen gøre ved sygdom?
Sygedagpengeloven stiller krav til begge parter. Medarbejderen skal:
- Melde sig syg hurtigst muligt og senest 2 timer efter, at arbejdstiden begynder (§ 35). Der kan dog være fastsat en anden frist, fx i en personalehåndbog. Kommer meldingen for sent, er der først ret til sygedagpenge fra dagen efter.
- Dokumentere, at fraværet skyldes sygdom, hvis du forlanger det. En skriftlig sygemelding kan du tidligst kræve på anden fraværsdag, hvor søn- og helligdage ikke tæller med (§ 36).
- Skaffe en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, hvis du forlanger det (§ 36 a). Det kan du ved kortvarigt, gentaget eller langvarigt sygefravær.
Aftal én fast måde at melde sig syg på, fx et opkald til en bestemt person inden kl. 7. Så er der aldrig tvivl om, hvornår meldingen kom.
Løn eller sygedagpenge i arbejdsgiverperioden
Får en medarbejder ikke fuld løn under sygdom, er der ret til sygedagpenge fra dig. Det gælder i 30 kalenderdage fra første fraværsdag (§ 30). Helligdage og fridage gør ikke perioden længere.
Retten til sygedagpenge fra dig kræver, at medarbejderen på første fraværsdag:
- har været ansat uafbrudt hos dig i de seneste 8 uger, og
- i den periode har arbejdet mindst 74 timer hos dig.
Perioder med fx sygdom, ferie og aftalte kurser under ansættelsen tæller med i de 8 uger.
Funktionærer får løn
For funktionærer er sygdom lovligt forfald efter funktionærlovens § 5. Det betyder, at funktionæren får sin løn under sygdom. Betaler du en løn, der er højere end sygedagpengene, falder sygedagpengene fra dig bort (sygedagpengelovens § 50, stk. 4).
Timelønnede uden for funktionærloven
Her er det overenskomsten eller kontrakten, der afgør, om der betales løn under sygdom. Er intet aftalt, betaler du sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, når beskæftigelseskravet er opfyldt.
| Situation | Hvem betaler i de første 30 dage? |
|---|---|
| Funktionær | Du betaler løn |
| Overenskomst eller kontrakt med løn under sygdom | Du betaler løn efter aftalen |
| Ingen aftale, men 8 uger og 74 timer opfyldt | Du betaler sygedagpenge |
| Beskæftigelseskravet ikke opfyldt | Ingen pligt for dig; medarbejderen kan søge kommunen |
Hvor meget er sygedagpengene i 2026?
Beskæftigelsesministeriets satser for 2026:
| 2026 | |
|---|---|
| Højeste sygedagpengebeløb pr. uge | 5.085 kr. |
| Højeste sygedagpengebeløb pr. time | 137,43 kr. |
Satserne gælder fra mandag den 5. januar 2026. Sygedagpengene kan ikke blive højere. Er andet ikke oplyst, bliver de udbetalt efter en 5-dages-uge med lige store beløb pr. dag.
Anmeldelse i NemRefusion
Du anmelder sygefravær til kommunen i NemRefusion (§ 40, stk. 4). Fristen afhænger af, hvad du betaler under sygdommen:
| Du … | Anmeld senest |
|---|---|
| betaler løn, og fraværet varer ud over arbejdsgiverperioden | 5 uger efter første fraværsdag |
| betaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, og fraværet varer længere | 1 uge efter, at du er holdt op med at betale sygedagpenge |
| hverken betaler løn eller har pligt til at betale sygedagpenge | 14 dage efter første fraværsdag |
I anmeldelsen kan du fortælle kommunen, hvad sygdommen betyder for medarbejderens mulighed for at arbejde. Den syge får et brev om, hvad du har skrevet, og kan gøre indsigelse mod det.
Refusion, når du betaler løn under sygdom
Betaler du løn under sygdommen, får du noget tilbage efter arbejdsgiverperioden. Du har ret til de sygedagpenge, medarbejderen ellers ville have fået fra kommunen. Dog højst det, der svarer til den løn, du har betalt for samme tidsrum (§ 54).
Fristerne er strenge (§ 59). Anmelder du senest 5 uger efter første fraværsdag, kan du få refusion for perioder op til 3 måneder før, du søger. Anmelder du for sent, får du som udgangspunkt kun refusion fra den dag, fraværet blev anmeldt.
Et eksempel med antagne tal: En funktionær er syg i 10 uger, og du betaler løn hele tiden. De første 30 dage betaler du selv. For resten kan du få refusion svarende til de sygedagpenge, medarbejderen ville have fået. Men kun hvis du har anmeldt fraværet inden 5 uger.
Refusionen bliver aldrig højere end sygedagpengene. Forskellen mellem fuld løn og sygedagpenge betaler du selv.
Sygefraværssamtalen og fastholdelsesplanen
Samtale senest 4 uger efter første sygedag
Du skal kalde den sygemeldte ind til en personlig samtale. Den skal handle om, hvordan og hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter første sygedag (§ 7 a). Kan I ikke mødes ansigt til ansigt på grund af sygdommen eller praktiske forhold, holdes den så vidt muligt i telefonen.
Pligten gælder ikke, hvis medarbejderen er opsagt og fratræder inden 8 uger efter første sygedag. En overenskomst eller aftale kan have sine egne retningslinjer for samtalerne.
Spørgsmål, der er gode at stille:
- Hvornår regner du med at kunne arbejde igen?
- Kan du klare dele af jobbet, fx kortere dage eller lettere opgaver?
- Er der noget ved arbejdet, vi kan lave om?
Fastholdelsesplan
Medarbejderen kan bede om en fastholdelsesplan (§ 7 b). Det gælder, hvis den syge ikke regner med at være tilbage inden 8 uger fra første sygedag. Planen laver I sammen. Den beskriver, hvordan medarbejderen hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage. Du kan som arbejdsgiver sige nej, hvis du vurderer, at der ikke skal laves en plan.
Tidlig opfølgning
Regner du ikke med, at medarbejderen er fuldt raskmeldt inden 8 uger? Så kan du inden for de første 5 uger bede kommunen om tidlig opfølgning via NemRefusion (§ 7 c). Medarbejderen kan sige nej.
Forsikring og aftale om refusion fra første dag
To ordninger kan flytte en del af udgiften i arbejdsgiverperioden væk fra dig:
- Med en sygedagpengeforsikring (§ 55) kan en privat arbejdsgiver få refusion fra medarbejderens anden fraværsdag.
- Ved kronisk eller langvarig sygdom (§ 56) kan du og medarbejderen skriftligt aftale, at du får refusion i de første 30 dage. Det kræver bl.a., at medarbejderens risiko for sygdom er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse. Lidelsen skal skønnes at give mindst 10 fraværsdage om året.
Sygdom og opsigelse
Du må godt opsige en syg medarbejder, men opsigelsen skal være saglig. For funktionærer kan 120-dages-reglen give et kortere varsel på 1 måned, hvis den står skriftligt i kontrakten. Ifølge Dansk Erhverv tæller sygefravær på grund af graviditet ikke med i de 120 dage. Læs mere i guiden om at opsige en medarbejder.
Skyldes fraværet en ulykke på arbejdet, gælder der også regler om at anmelde ulykken. Se guiden om arbejdsulykke og anmeldelse.
Tidslinje for et langt sygeforløb
| Tidspunkt | Hvad sker der |
|---|---|
| Dag 1 | Medarbejderen melder sig syg senest 2 timer efter, at arbejdstiden begynder |
| Fra dag 2 | Du kan kræve skriftlig dokumentation |
| Senest 4 uger | Sygefraværssamtale (§ 7 a) |
| Inden 5 uger | Du kan bede om tidlig opfølgning (§ 7 c) |
| Senest 5 uger | Anmeld i NemRefusion, hvis du betaler løn og fraværet varer ud over 30 dage |
| Dag 31 | Arbejdsgiverperioden slutter; kommunen betaler sygedagpenge eller giver dig refusion |
Du kan kun regne fraværsdagene rigtigt, hvis de er registreret rigtigt. Mere om at holde styr på timer og fravær i guiden om registrering af arbejdstid.
Spørgsmål og svar
Tæller weekender og helligdage med i de 30 dage?
Ja. Arbejdsgiverperioden er 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Den bliver ikke forlænget af søgnehelligdage, fridage eller lignende, selv om de afbryder udbetalingen af sygedagpenge.
Hvad hvis medarbejderen kun har været ansat i en måned?
Så er beskæftigelseskravet over for dig som arbejdsgiver ikke opfyldt, og du skal ikke betale sygedagpenge. Medarbejderen kan i stedet have ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis kravene dér er opfyldt. Du skal så anmelde fraværet i NemRefusion senest 14 dage efter første fraværsdag. Det gælder, når du hverken betaler løn eller har pligt til at betale sygedagpenge.
Må jeg spørge medarbejderen, hvad vedkommende fejler?
Sygedagpengeloven giver dig ret til at forlange dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom. Den giver dig også ret til at bede om en mulighedserklæring. Samtalen efter § 7 a handler om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage, ikke om diagnosen.
Skal jeg holde sygefraværssamtalen, selv om medarbejderen er opsagt?
Nej, ikke hvis medarbejderen er i opsagt stilling og fratræder inden 8 uger efter første sygedag. Ellers skal du holde samtalen senest 4 uger efter første sygedag.
Kilder
- Retsinformation: Lov om sygedagpenge (LBK nr. 1221 af 09/10/2025)
- Beskæftigelsesministeriet: Satser for 2026 – sygedagpenge
- Virk: NemRefusion – refusion af sygedagpenge
- Retsinformation: Funktionærloven (LBK nr. 1002 af 24/08/2017)
- Dansk Erhverv: Gode råd om opsigelse (revideret oktober 2023)
Opdateret 6. oktober 2026. Guiden er generel information og ikke rådgivning — regler kan ændre sig. Er du i tvivl, så spørg din revisor, din brancheorganisation eller myndigheden direkte. Ser du en fejl, så skriv til hej@servicebrain.dk. Sådan laver vi guiderne.
Se din virksomhed i Servicebrain.
Vi onboarder dig gratis og viser dig hurtigt, hvordan Servicebrain kan samle, optimere og skabe bedre overblik over din forretning.
Anmod om adgang